Løvehjerte af Ståle Solbakken

Spar op til

18 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Løvehjerteaf Ståle Solbakken & Peter Sloth

Ståle Solbakken har i to omgange været cheftræner i FC København. Begge gange har han formået at skabe det, som mange iagttagere kalder ”alle tiders bedste danske klubhold”.
I denne bog inviterer han for første gang nogensinde læseren med ind bag kulisserne, hvor han lægger taktikken, forhandler kontrakterne og stræber efter de små forbedringer, som kan gøre FC København til en konkurrencedygtig aktør på den helt store europæiske fodboldscene.
Den 49-årige temperamentsfulde nordmand fortæller om sin voldsomme higen efter at vinde og om de kampe, som er en konsekvens af hans store ambitioner. Ståle Solbakken er en mand med mange facetter. Han er fx erklæret socialist og reflekterer i bogen over de absurde summer i moderne fodbold, og han fortæller åbenhjertigt om de vilde tilbud fra eksotiske lande, som han selv har modtaget, og som han har sagt nej til, fordi penge dybest set ikke interesserer ham.
Ståle Solbakken er også den succesrige træners egen beretning om, hvordan han har udviklet FC København siden 2006. Det handler om at skabe en kultur, således at holdet ikke kun har gode chancer for at vinde ’på søndag’, men også ’om tre år’. Som læser er man med på sidelinjen under hans mislykkede ophold i FC Köln og Wolverhampton. Og man møder en hudløst ærlig Ståle Solbakken, der blankt erkender, at han er ”mere end almindeligt socialt handicappet”, fordi ”det eneste, jeg dybest set ved noget om, er fodbold”
Om forfatterne:
Peter Sloth (f. 1974) er journalist på Ekstra Bladet. Fra 2004 til 2015 som skrivende reporter på sportsredaktionen med fagområderne FC København og boksning. Siden 2015 underholdningsredaktør på Ekstra Bladet. Har udgivet en række bøger: Spindoktor sammen med Billy Adamsen (2005), Matador – hverdagshistorie 1929-47 sammen med Lise Nørgaard (2006), Chefen – historien om Morten Olsen sammen med Steen Ankerdal og Kurt Lassen (2009), Mit liv som Elkjær sammen med Preben Elkjær (2012) samt Røver sammen med Steffen Andersen (2015).
Ståle Solbakken (f. 1968) er tidligere professionel fodboldspiller, som efter ungdomsårene i Grue IL spillede professionelt for klubberne Ham-Kam, Lillestrøm, Wimbledon, AaB og FC København. Han opnåede som aktiv at spille 58 kampe og score ni mål for det norske landshold. Han har været træner i en række klubber siden sit aktive karrierestop i 2001: Ham-Kam (2002-05), FC København (2006-11), FC Köln (2011-12), Wolverhampton (2012-13) og igen FC København siden august 2013. I 2014 blev han udnævnt til manager i FC København.
65/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Løvehjerte" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Asker Hedegaard Boye 24-11-2017
Interessant ... underholdende

Veje til målet

Trænerportrætter. To af dansk klubfodbolds vigtigste skikkelser er hovedpersonerne i to meget forskellige fortællinger. Den ene er lige så kort, ærlig og afbalanceret, som den anden er lang, tåget og ligegyldig. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Erik Jensen 10-12-2017
Lige så overfladisk som avisinterviews og hurtigt læst
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Claus Henriksen 09-03-2018
Herlig læsning
... for alle fodboldelskere samt for fans af menneskets natur