Jeg tog ned til bror af Karin Smirnoff

Spar op til

159 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 15 anmeldere

Jeg tog ned til brorJana Kippo-trilogien #1af Karin Smirnoff

Jeg tog ned til bror er første del af Jana Kippo-serien.

I Smalånger, en landsby i Västerbotten i det nordlige Sverige, er alt næsten som det plejer. Jana er kommet hjem for at besøge sin tvillingebror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på plejehjemmet efter et slagtilfælde, og faren er død. Maria, hver mands glæde i den lille by, er fundet død ved savmøllen, og det lille samfund syder af rygter. Hendes mand, John, er flyttet ind i et nedlagt hus, hvor han maler.

Jana beslutter sig for at blive. Hun får et job som hjemmehjælper og starter en affære med John, der er ligeså intens som han er psykisk ustabil. Hans malerier vækker uundgåeligt fortiden til live. Et mistet barn.

Hvordan Jana forsøgte at slå sin far ihjel med en høtyv. Hvordan Bror til sidst lykkedes med det, og blev taget fra hende.

Jeg tog ned til bror er en sort, rå, voldsom og øm fortælling. Med uovertruffen humor og varme lader Smirnoff os opleve selve livet i sit helt eget særegne og betagende sprog.

Romanen er Karin Smirnoffs debut og fik en overvældende modtagelse, blev nomineret til den prestigiøse Augustpris og modtog de svenske boghandleres Book of the Year Award og er solgt i mere end 350.000 eksemplarer i Sverige.
74/100
Virkelig god bog
ifølge 15 anmeldere
De bedste priser:

15 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 15 anmeldelser af bogen "Jeg tog ned til bror" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Sophie Engberg Sonne 23-05-2020
En glødende smuk og foruroligende læseoplevelse
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 07-06-2020
Kras debutroman ... det er lige på og hårdt. Og det er heftigt
Socialrealisme uden stødabsorberende mellemlag
Man læser med en nervøs fornemmelse af, at katastrofen venter lige om hjørnet

Når far er et svin

Man læser Karin Smirnoffs krasse debutroman ”med en nervøs fornemmelse af, at katastrofen venter lige om hjørnet.” Bogen handler om den 35-årige Jana, der vender tilbage til sit barndomshjem i den fiktive nordsvenske by Smalånger, hvor hun bliver konfronteret med sin egen modbydelige opvækst. Skildringen af fortidens gnavende smerte er fremragende, men romanen klinger ud på en måde, som anmelderen ikke finder helt troværdig. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 21-08-2020
En imponerende debut
Romanens humor og sorte realisme er i høj grad et bekendtskab værd

Fascinerende sort

Karin Smirnoffs debutroman ’Jeg tog ned til bror’, om en ung kvindes opgør med sin barndoms Nordsverige og omsorg for sin tvillingbror, der blev boende, er i høj grad et bekendtskab værd for sin humor og sorte realisme. Romanen er blevet et hit i Sverige for sin originale sprogtone og nordsvenske Västerbotten-dialekt, og den har i hjemlandet solgt imponerende 350.000 eksemplarer. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Aminata Amanda Corr 25-05-2020
En kompromisløs og ufortrøden debut i et legende sprog

Midt i de svenske skove funkler en guldkaret

Karin Smirnoffs debutroman, der modtog de svenske boghandlermedhjælperes voksenpris og blev nomineret til Augustprisen, kunne umiddelbart ligne endnu et drama fra en stillestående svensk småby. Men man skal ikke langt ind i bogens sparsomme tegnsætning og ukonventionelle sprog før det bliver tydeligt, at Karin Smirnoff har skabt en kompromisløs skildring af ”menneskelige mangler og social slagside” med en ikke ubetydelig portion sort humor. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 08-01-2021
Stærk idérigdom og masser af action, men … tung og træls læsning
En overflødig og umotiveret kunstlet sprogbehandling

En åben afkrog i et lukket hjerte

Den svenske supersucces om Jana Kippo er fuld af action og seksuel og religiøs fortræd. Men tung og træls. [Kort uddrag]

100/100
AB
fra anettesbookshelf
anmeldt 15-07-2020
Rørende og livsbekræftende
Ikke lagt online
83/100
BL
Fremragende anmeldelse fra Bøgernes labyrint
anmeldt 17-10-2021
Uforglemmelig

Anmeldelse: Jeg tog ned til Bror, Vi tog op med mor og Så tog jeg hjem af Karin Smirnoff.

En af mine helt store læseoplevelser i de sidste par år har været svenske Karin Smirnoffs fremragende serie om den vrede og utilpassede Jana, hvis liv har været fyldt med overgreb og svigt. [Kort uddrag]

83/100
RG
Fremragende anmeldelse fra Randi Glensbo
anmeldt 16-07-2020
Rå og rørende historie
En stor og sammensat læseoplevelse, der har gjort dybt indtryk på mig
66/100
AG
fra Alt godt fra skabet
anmeldt 12-05-2020
Utrolig rå ... men samtidig også humoristisk og fyldt med varme
BS
Bogsyn
anmeldt 16-05-2020
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 03-08-2020
Ikke lagt online
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Krista Bauer 23-05-2020
En meget stærk debut
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Anne Grete Jacobsen 23-06-2020
Overraskende og fantastisk fuldendt

JEG TOG NED TIL BROR

Barsk og voldsom debut om en dysfunktionel families liv i Nordsverige, fortalt med ømhed og humor. Første del af trilogi og en af årets helt store læseoplevelser. [Kort uddrag]

67/100
A
Glimrende anmeldelse fra ATLAS
anmeldt af Mathias Hindkjær Overgaard 02-12-2020
Stilistisk originalitet

En lugt af sorg og sved

Karin Smirnoffs sensationsroman gennemspiller myten om den dæmoniserede provins på lige dele generisk og original vis. [Kort uddrag]

67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Christine Lind Ditlevsen 22-07-2020
Et skønt billedsprog og en usædvanlig hovedperson

Svenske traumer: Jana og lillebyens groteske smertenspunkter

Karin Smirnoffs anmelderroste debutroman om en kvindes tilbagekomst til den lille, dystre by, hun flygtede fra, gør POVs anmelder Christine Lind Ditlevsen både irriteret og begejstret. Læs her, hvorfor. [Kort uddrag]