Postkort fra Californien af Tonny Vorm

Spar op til

55 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 14 anmeldere

Postkort fra CalifornienErindringsromanaf Tonny Vorm

Det var en flyttekasse fyldt med gulnede fotos og postkort fra Californien, der oprindeligt satte forfatter Tonny Vorms søgen efter sig selv i gang. Flyttekassen havde tilhørt hans far og indeholdt nogle af de mangebrikker, som Tonny Vorm havde manglet for at kunne lægge puslespillet om, hvem hans far egentlig var. Han besluttede sig for at skrive en bog om sin fars eventyrlige liv. En del af postkortene var fra Californien, hvor hans far i 1970’erne arbejdede på en militærbase, der sendte rumraketter og satellitter op. Det var også der, nærmere bestemt i Santa Barbara, at faderen forelskede sig i en pige, der måske havde været medlem af kultlederen Charles Mansons’ berygtede ’The Manson Family’.

I takt med, at faderens historie folder sig ud, dukker der også mindre eventyrlige sider frem fra gemmerne.

Fortrængte barndomsminder og dystre familie hemmeligheder. Om nazi-spøgelser i Hvidovre, shoppeture i Saudi Arabien, ensomme dage i Sydfrankrig – og følelsen af at have savnet en nærværende faderfigur hele sit liv. Midt i arbejdet skrotter Tonny Vorm bogprojektet, fordi hans egen faderrolle og nærvær bliver sat på en hårdprøve, da hans søn får konstateret kræft. Det følgende år går al hans og familiens opmærksomhed og energi til at passe deres syge søn, og det går op for Tonny Vorm, at det er vigtigere end nogensinde, at han graver sig ned i, hvem hans far var, for at finde ud af, hvem han selv er.
66/100
Glimrende bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Postkort fra Californien" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Morten Wilhelm Scholz 15-05-2020
Tonny Vorm ... stiller sig nøgen til skue for læseren
En af de bedste bøger om det at være far og det at være søn, som jeg har læst i meget lang tid

Fædre og sønner

Farezone. Litteraturanmelderen Tonny Vorms debutroman og sorgskrift hænger det hele til tørre. Det handler om … fædre og sønner. [Kort uddrag]

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Berit Holbek Jensen 04-05-2020
Super-velskrevet

En rigtig far

”Postkort fra Californien" kan klart anbefales. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 20-07-2020
Stærk og bevægende historie
Velskrevet og rørende

Jagten på den maskuline identitet begyndte, da sønnen fik kræft

I juli 2015 fik journalisten Tonny Vorms 10 år gamle søn konstateret kræft. Et år senere blev han erklæret rask. Det er det ramlende år fyldt med angst og usikkerhed, blodprøver og kemoterapi, store dramaer og dagligdags rutiner, som forfatteren dykker ned i i denne velskrevne og bevægende erindringsroman. Gribende læsning er det, men også lidt flimrende, for sygdomshistorien står ikke alene. Udover at indkredse sin egen rolle som far undersøger Tonny Vorm også manderoller mere generelt og helt konkret forholdet til sin egen far – blandt andet i form af fragmenter fra en kuldsejlet roman, der er baseret på faderens liv. De mange spor afleder i nogen grad læserens opmærksomhed fra romanens gribende sygdomsfortælling. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anna Møller 28-04-2020
En stor kærlighedserklæring fra en far til sine børn

Det faderløse samfund

Kulturskribent Tonny Vorms romandebut er en eksistentiel rejseberetning, hvor savnet efter hans far er tydeligt. Stærkest står den nøgterne beskrivelse af sønnens kræftforløb og forfatterens søgen efter et svar på, hvad en far er. [Kort uddrag]

67/100
i Børsen
anmeldt af Line Rasmussen 01-05-2020
En almeninteressant undersøgelse af mænd
Uforløst ... der mangler nogle væsentlige emotionelle brikker i fortællingen

Et år med en kræftsyg søn gav frit løb til tanker om en fraværende far

Tonny Vorm har skrevet en erindringsroman om sin fraværende far og sønnikes tid på Rigshospitalet. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 08-08-2020
Rørende
Så fin en læseoplevelse

Fædre og sønner og sønner og fædre

Tonny Vorm romandebuterer med en rørende fortælling om sin egen søns kræftsygdom og de spørgsmål om fædre og sønner, som forløbet afføder. Bogens stikker i mange forskellige retninger, men er ”allerbedst og mest levende,” når den ”bare” holder sig til historien om en far, der frygter for sin søns liv. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 01-05-2020
Bevægende erindringsroman
Man sidder som læser tilbage med fornemmelse af ikke at have læst hele historien

Kunsten at være hensynsløs

Hvis Vorm vil videre af det personlige erindringsspor i fremtiden, vil skrive flere romaner med sig selv og sin familie som grundstof, må han slippe sin anstændighed og måske også sin forfængelighed. Være hensynsløs over for andre. Og sig selv. [Kort uddrag]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Krause Frantzen 06-05-2020
Fremstår dybest set som et terapeutisk projekt for forfatteren selv
Har ikke megen relevans for andre end forfatteren selv
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 14-05-2020
En fantastisk fremragende skildring af mænds sind

Mænd og deres fædre

Tonny Vorms debutroman er en dramatisk familiehistorie, et generationsportræt, som handler om personer og værdier, men også en helt fantastisk fremragende skildring af mænds sind. Både farens, sønnens og Vorms eget, og hvis du nogen sinde har undret dig over, hvad der i virkeligheden foregår på den maskuline inderside, så har du nu chancen for at opdage det. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
BS
Bogsyn
anmeldt 02-06-2020
91/100
UO
fra De unges ord
anmeldt af Ida Marie Mortensen 02-06-2020
Et vidunder af et værk
Velskrevet og fængende erindringsroman
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Jane Andersen 18-05-2020
Interessant, klog, velskrevet og følsom!
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Dinna A. Madsen 22-06-2020
Rørende og vedkommende
En lækker læseoplevelse ... Tonny Vorm er en virkelig dygtig skribent

POSTKORT FRA CALIFORNIEN

Tonny Vorm har skrevet en virkelig rørende og vedkommende erindringsroman om at være far, når man selv er vokset op uden sin far. [Kort uddrag]

60/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 20-07-2020
Ikke lagt online