Frit bytte af Ayaan Hirsi Ali

Spar op til

140 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Frit bytteIndvandring, islam og truslen mod kvinderaf Ayaan Hirsi Ali

Kvinders sikkerhed og frihed er kommet under hårdt pres som følge af den massive indvandring fra muslimske lande, advarer den verdensberømte og prisbelønnede menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali.



I Frit Bytte væver Ayaan Hirsi Ali kolde tal, intensiv research og en lang række personlige fortællinger sammen for at afdække, hvordan Europa i øjeblikket oplever et afgørende tilbageslag for kvinders rettigheder. Vel at mærke alle kvinders rettigheder. Og det er mildest talt skræmmende læsning.

Ifølge den verdensberømte menneskerettighedsforkæmper, debattør og forfatter kan og bør vi nemlig ikke længere ignorere det faktum, at der er en afgørende faktor, som truer kvinders sikkerhed og frihed i hele Europa: Massiv immigration fra lande med et flertal af muslimske indbyggere og en kvindefornedrende kultur, der alt for ofte går i arv.

En bølge af overgreb begået af især muslimske mænd – fra uønskede tilråb og berøringer til voldtægter og det, der er værre – er ifølge Ayaan Hirsi Ali stille og roligt ved at ændre den måde, kvinder lever på i Europa. Og vores manglende evne – eller lyst – til at modgå en aggressiv, chauvinistisk kultur gør i stigende grad kvinder utrygge og hæmmer deres frihed markant.

I sin nye bog advarer den somaliskfødte forfatter mod undertrykkelsen af kvinders rettigheder, som ikke kun finder sted i Mellemøsten, Afrika eller lukkede muslimske miljøer i Europa. Hun konkluderer samtidig, at vores kulturelle berøringsangst alt for ofte tager mere hensyn til mændene bag overgrebene end til de kvinder, der pludselig ikke længere kan føle sig trygge i svømmehaller, i skolen, på gaden eller i den lokale park.

Hendes besked er klar: Vi kan ikke acceptere undermineringen af kvinders rettigheder i en religions navn. Hvis vi gør det, giver vi samtidig frit spil til både højrenationale kræfter og islamister. I stedet appellerer hun til, at vi alle forholder os til de måske ubehagelige og kontroversielle fakta – for integrationens, demokratiets og ikke mindst kvindernes skyld.

“Denne bog handler om masseindvandring, seksuel vold og kvinders rettigheder i Europa. Den handler om en kolossal fiasko skabt af det politiske establishment. Og den handler om løsninger på problemet, forkerte og rigtige.” Ayaan Hirsi Ali
58/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Frit bytte" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 09-02-2021
Uomgængelig læsning for enhver, der kerer sig det mindste om vores frihedsrettigheder
Ayaan Hirsi Ali er en stærk og nøgtern fortæller
Lidenskab strømmer gennem siderne i Hirsi Alis bog
Det er ikke noget muntert billede, Ayaan Hirsi Ali tegner af kvindens stilling i det nye Europa

Mord? »Det var bare en kvinde«

Ayaan Hirsi Ali vil forsvare den vestlige civilisation og kvindens stilling i et nyt Europa under mellemøstlig påvirkning. Er der andre, der orker det? [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Nanna Frank Rasmussen 09-02-2021
Det er en omfattende research, der ligger til grund for Ayaan Hirsi Alis bog
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Wivel 12-02-2021
Overbeviser ikke … skæmmes af mangel på dokumentation

En advarsel

Den muslimske indvandring vil rulle den europæiske kvindefrigørelse tilbage, mener Ayaan Hirsi Ali, hvis budskab i bogen 'Frit bytte' skæmmes af mangel på dokumentation. [Kort uddrag]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mette Leonard Høeg 13-02-2021
Præget af en sproglig akavethed, som gør læsningen meget træg
Forstyrres af indslag og formuleringer, der er unødvendigt negativt ladede

Ayaan Hirsi Ali: Vestens kvinder betaler den højeste pris

Debattøren og aktivisten Ayaan Hirsi Alis undersøger i sin nye bog, »Frit bytte«, de ændrede forhold for særligt Europas kvinder, som den muslimske masseimmigrationen har medført. Projektet er sympatisk, men halter på sprog og stringens, skriver Mette Høeg. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristian Østergaard 09-02-2021
Sætter læserens tålmodighed på prøve

Sexbesatte indvandreres jagt på europæiske kvinder

Somalisk fødte Ayaan Hirsi Ali leverer ikke mange nye pointer i sin bog om indvandring. [Kort uddrag]

33/100
I
Dårlig anmeldelse i Information
anmeldt af Nanna Mik-Meyer 12-02-2021
Utroværdig … de data, der præsenteres, er yderst selektivt valgt
Det er lidt uklart for mig, hvem der vil blive beriget af at læse bogen

Videnskabeligt set er Ayaan Hirsi Alis bog dumpet

Ayaan Hirsi Alis mål med sin nye bog har været at indsamle så meget data som muligt, der kan bruges til at ’bevise’, at muslimske mænd i Europa udgør en trussel for Europas kvinder. Problemet er, at de data, der præsenteres, er yderst selektivt valgt. [Kort uddrag]