Krigen på Capitol Hill af Anders Agner Pedersen

Spar op til

54 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
Amerikanerne er godt og grundigt trætte af deres politikere i Washington D.C. Så trætte at de ved sidste præsidentvalg endte med at vælge en præsident uden et eneste minuts politisk erfaring – og anså det for værende en styrke. For så var han ikke en del af det system, der havde svigtet dem. De seneste ti år har dysfunktionaliteten ligget som en dyne hen over Capitol Hill og der er stort ikke kommet noget som helst lovgivning ud fra bygningen, der huser USA’s lovgivende forsamling. Selv ikke i spørgsmål, hvor der burde være oplagt at partierne samarbejder, sker det ikke. Og selv når der er sager, hvor et bredt flertal ønsker at der skal ske noget, sker det heller ikke. Dels på grund af strategiske partihensyn, dels på grund af de stærke og indflydelsesrige lobbyorganisationer. Alt sammen sker det her i en tid, hvor amerikanerne stadig mærker effekten af krisen, har svært ved at få enderne til at mødes og ser mere dystert på fremtiden end tidligere.
I en sådan situation er det nærliggende at kigge mod de folkevalgte efter løsninger. Og det skorter da heller ikke på politiske løfter, det kniber bare gevaldigt med at bakke ord op med handling, når først senatorerne og kongresmedlemmerne kommer tilbage fra deres delstat til Washington D.C. Til stor frustration for de vælgere, der har stemt på dem i forhåbningen om bedre tider.
’Krigen På Capitol Hill’ ser nærmere på et Amerika i dyb demokratisk krise. Opbakningen til Kongressen ligger på cirka 14 procent, hvilket er historisk lavt. Og der er ikke noget der tyder på, at det bliver bedre lige foreløbig.
I bogen er Anders Agner Pedersen, Agnete Wismer og Søren Dal Rasmussen rejst ud i de amerikanske delstater for at tale med amerikanerne. Tale med dem om deres vrede, deres frustration og deres oplevelser med den institution, der egentlig burde være der for at hjælpe dem, men som de føler sig svigtet af. 
Bogen tager fat på nogle af de mest markante sager fra de seneste år, hvor Kongressen har været lammet af politisk skyttegravskrig. Våbenloven i kølvandet på tragedien i Newtown, hjælp til dem der hjalp andre den 11. september, jobskabelse, Obamacare og misbrugs-epidemien er blandt de tematikker, der ses nærmere på. Samtidig undersøger bogen, hvordan det kunne komme så vidt, som det er tilfældet, og om der er noget, der tyder på, at det bliver bedre lige foreløbig. Hvilket er svært at se for sig lige nu.
Det her er ikke en bog om Donald Trump. Det er en bog om den frustration, der banede vejen for, at han endte med at blive set som en god løsning for mange amerikanere. Det er historierne om nogle af de sager, der for alvor har skadet amerikanernes tillid til deres folkevalgte på Capitol Hill. Og historien om, hvorfor kun omkring halvdelen af amerikanerne gider stemme, når de skal vælge deres kongrespolitikere og ofte ruller med øjnene og trækker på skuldrene når talen falder på den institution, der burde tjene dem, men som i snart ti år har været brudt sammen: Den amerikanske Kongres. Det er med andre ord historien om den vrede, der banede vejen for Trumps sejr. Og den frustration, der fulgte i kølvandet over, at det ikke ser ud til at blive bedre med ham ved roret. 
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser visesLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Krigen på Capitol Hill", men vi viser ingen af dem her. Den samlede vurdering på 50 ud af 100 er en afspejling af samtlige anmeldelser.