Lys bag døden af Kirsten Mørch-Nielsen

Spar op til

59 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Lys bag dødenEngle og syner, hjertestop, hjerneskadeaf Kirsten Mørch-Nielsen

En bog om nær-død-oplevelser - i en kristen forståelse.

En operation var skyld i, at forfatteren fik hjertestop og oplevede en nær-død-oplevelse. Beskrivelsen af denne er overordentlig smuk og fængslende og adskiller sig fra andre ved sin næsten Augustin'ske bekendelse.

Med hjertestoppet fulgte også en svær hjerneskade, der bl.a. har betydet tab af tale- og læseevnen. Stort set uden hjælp har forfatteren kæmpet sig tilbage til livet gennem systematisk træning af ordforståelse og tale.

Siden bogen udkom første gang i 1992 er der sket en holdningsændring i forhold til den åndelige side af menneskelivet. Dette har forfatteren indarbejdet i denne 2. udgave. I slutreplikken skriver forfatteren om det:
"Nu er det ikke kun New Age-bevægelsen, som beskæftiger sig med de usynlige aspekter af tilværelsen; men også inden for kirken er der kommet et mere naturligt og åbent rum, hvor endog engle kan færdes friere. Tidligere havde man på fornemmelsen, at de toneangivende teologer nærmest havde sat englene på pension. Man nøjedes med at tage dem frem fra skuffen og lufte dem ved juletid sammen med højtidens øvrige pynt, nærmest som et morsomt middelalderlevn, en folkelig tradition fra mindre oplyste tider. Men i løbet af halvfemserne er tendensen blevet en anden. Ordet skytsengel afføder ikke længere et latterudbrud, og selv børn tages alvorligt, når de fortæller om engle, de har set."

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Lys bag døden' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.