Rejsejura af Anne-Dorte Bruun Nielsen

Spar op til

33 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Rejsejuraaf Anne-Dorte Bruun Nielsen

Salget af pakkerejser og individuelt sammensatte rejser er i stadig vækst både målt i antal rejser og i samfundsøkonomisk værdi. Rejseaftaler er kendetegnet ved at være betalt på forhånd, og som kunde ved man ikke præcist, hvad man får. Af disse grunde har lovgivningen både i Danmark og i EU tillagt rejsekunden en øget beskyttelse i forhold til køb af andre tjenesteydelser. Desværre er reglerne noget komplicerede og uoverskuelige. Rejsejura indeholder den første danske samlede fremstilling af rejsekunders og passagerers rettigheder og forpligtelser.

Rejsejura har hovedvægten på to områder, nemlig dels passagerers rettigheder ved fly-, tog- og busrejser samt kundens retsstilling ved køb af pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer. 

Særligt forordning om passagerers rettigheder ved boardingafvisning, aflysning og forsinkelser ved flyrejser behandles detaljeret, ligesom de nye regler i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer gennemgås. Hertil kommer afsnit om Rejsegarantifonden og Pakkerejse-Ankenævnet. 

Markedets ”problembørn” skifter fra årti til årti. Det var i 1990-erne timeshareaftaler, der gav anledning til mange sager. For tiden er leje af biler et ”ramt” område. Rejsejura indeholder en beskrivelse af de aktuelle problemer og en række anbefalinger til at undgå disse. Endvidere indeholder bogen en kort beskrivelse af de særlige forhold, som Airbnb indebærer i og med, at der er tale om en (også forudbetalt) aftale mellem to private, men med en professionel mellemmand.

Kundens mulighed for at klage er beskrevet i forbindelse med hvert enkelt emne.

Problemstillingerne belyses ved hjælp af en beskrivelse og gennemgang af relevante retsregler samt domme og afgørelser fra Danmark, EU og fra Pakkerejse-Ankenævnet.

Om forfatteren
Anne-Dorte Bruun Nielsen er lektor emeritus inden for formueret ved Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, hvor hun i 38 år har arbejdet med formueret herunder særligt forbrugerret ld.

Indholdsoversigt
Forord
Kapitel 1. Overblik over bogen. Definitioner m.m.
Kapitel 2. Aftalen. Indgåelse, indhold, ændringer og misligholdelse. Særligt om billeje og timeshare/rejseklubber
Kapitel 3 Passagerers rettigheder
Kapitel 4. Pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer
Kapitel 5. Rejsegarantifonden
Kapitel 6. Pakkerejse-Ankenævnet – Klager over pakkerejser
Kapitel 7. Airbnb
Bilag
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Rejsejura' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.419 andre anmeldelser af bøger.