Forståelsens psykologi af Christina Fogtmann

Spar op til

19 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Forståelsens psykologimentalisering i teori og praksisaf Christina Fogtmann

Mentalisering beskriver vores evne til at forstå de mentale tilstande, der ligger bag det, vi selv og andre mennesker siger og gør; kort sagt evnen til at forstå andres og eget sind.
Hvor det tidligere især var inden for den klinisk psykologiske praksis, at man har beskæftiget sig med mentalisering, har interessen i dag fået en langt bredere udbredelse. Fordi evnen er almenmenneskelig og et basalt element i al menneskelig interaktion, er man begyndt at se mentalisering som en væsentlig faktor og kompetence, ikke blot i terapeutiske forløb, men i den kommunikation, der foregår i alle professionelle relationer. Det er dette fokus, denne bog udforsker.
I bogens første del gives en indføring i den teori, mentaliseringsbegrebet baserer sig på. Teorien omfatter bl.a. tilknytningspsykologiske, neurobiologiske og psykoanalytiske tankesæt, der inddrages i redegørelser for hvordan evnen udvikles, hvad evnen omfatter og hvilke betingelser den fungerer under.
I bogens anden del beskrives det, hvordan mentaliseringsbegrebet er sat i spil i tre forskellige praksisser: sundhedskommunikation samt kommunikation i pædagogisk og ledelsesmæssig praksis. På baggrund af interview med aktører inden for de tre praksisser belyses det, hvordan mentalisering inddrages i forhold til at øge forståelsen og bedre relationen mellem den professionelle og de mennesker, denne kommunikerer med.
Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det sundhedsfaglige, pædagogiske eller ledelsesorienterede område samt til studerende på kommunikationsuddannelser.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Forståelsens psykologi' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.389 andre anmeldelser af bøger.