Islam og muslimer i Danmark af Marianne Holm Pedersen

Spar op til

34 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 1 anmelder

Islam og muslimer i DanmarkMigration & Integration #2af Marianne Holm Pedersen & Mikkel Rytter

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.


Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.


Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.


Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.


Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.


Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Islam og muslimer i Danmark" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Gade Jensen 25-10-2011

Muslimsk identitet efter 11. september

Gennem 11 forskningsbaserede bidrag afdækkes mange aspekter af den muslimske tilværelse i Danmark gennem de seneste ti år. "Antologiens svaghed er, at alle bygger på den samme præmis", idet islam kulturrelativistisk opfattes som et 'flydende begreb', der meningsfuldt kan bruges om mange, indbyrdes meget forskellige, fænomener. Mange af indlæggene fremtræder derfor som 'vådt håndsæbe', hvor det kan være 'svært at udlede nogen brugbar indsigt'. Bogen rummer dog mange 'interessante iagttagelser på gadeplan'. [Kort referat]