Noras bog af Liza Marklund

Spar op til

159 kr.

60/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Noras bogAnnika Bengtzon #11af Liza Marklund

Den ikoniske serie om den ildfulde og ambitiøse kriminalreporter Annika Bengtzon forandrede krimien som genre og gjorde Liza Marklund verdensberømt. 

I en fashionabel villa uden for Stockholm bliver forretningsmand og tidligere rigsdagsmedlem Ingemar Lerberg fundet bevidstløs og grusomt tortureret. Hans hustru, Nora, er sporløst forsvundet, og Annika Bengtzon får til opgave at skrive om sagen for Kvällspressen.
Samtidig forsøger hun og hendes nye samlever, Jimmy Halenius, at få familielivet med sammenbragte børn til at fungere, men Jimmys børn kan ikke udstå Annika. Desuden er hendes eksmand vred og bitter.

På Kvällspressen bliver avisens chefredaktør, Anders Schyman, udsat for voldsomme anklager i forbindelse med en gammel reportage, der i sin tid indbragte ham Sveriges største journalistpris. Mens Ingemar Lerberg synker dybere og dybere i sin koma, og kritikken mod Anders Schyman forstærkes, tegner der sig et gradvist tydeligere billede af, at noget er helt galt bag de pæne facader i Stockholms whiskybælte. Hvorfor vil nogen pine en tidligere politiker ihjel? Og frem for alt – hvor er Nora?

Noras bog er tiende bind i den prisbelønnede krimiserie om Annika Bengtzon.
60/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Noras bog" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 27-10-2013
Marklund classic

Marklund classic

Selv i tiende omgang er Liza Marklunds journalistdetektiv Annika Bengtzon 'rigtig godt selskab.' Plottet er godt skruet sammen med velvalgte stikpiller til moderne medier og 'måden, vi forsøger at leve på. Kort sagt en Marklund classic' med overskud og fremdrift. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 25-10-2013
Poetisk retfærdighed à la Marklund

Annika Bengtzons nye begyndelse

Som sædvanlig bevæger forfatteren sig i minefeltet mellem forbrydelser og kriser på hjemmefronten. I hendes nyeste krimi kommer vi som læsere i spil som de egentlige detektiver, da vi får serveret en masse kendsgerninger, som hovedpersonen, journalisten Annika, ikke får serveret. 'Livsstilsstoffet' fylder som altid meget, og som vanligt er der ikke megen tvivl om, 'hvad der bør være op og ned i politik og samfundsspørgsmål'. Men velgørende er det, at Annika bliver mere selvkritisk, og at plottet denne gang ikke er helt ueffent, selvom det dog 'hænger på et noget letkøbt kneb' hen imod slutningen. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 25-10-2013
Magien er gået af Marklund
Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 25-10-2013
En jævnt god og gedigen hverdagskrimi

Dukkehjem og dokumentfalsk

Liza Marklund er ikke en af den slags krimiforfattere, der vælter læseren bagover med gennemtænkte plots, veldrejede replikker og sproglige pletskud. Omvendt er der heller ikke noget der virkelig skurrer. I denne tiende Annika Bengtzon-krimi byder hun på 'jævn og gennemsnitligt god underholdning,' som ikke stiller alt for store krav til læserne. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Iben Albinus Sabroe 25-10-2013
Forfatteren ikke går i dybden med sine personer

Nordisk kultureksport

Der har været adskillige solide spændingsromaner i Liza Marklunds efterhånden ti bind lange serie om journalisten Annika Bengtson. Denne seneste er dog præget af fortællermæssig overdosering over overfladiske personbeskrivelser. Mest bid er der i krimiens sideplot om en rabiat blogger, der truer hovedpersonens chefredaktør og i det hele taget er romanens mediekritik mere underholdende end den tortur-sag, der forsøger at drive handlingen fremad. [Kort referat]

83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 17-10-2013
En uhyggelig og præcis krimi

Krimihit fra Marklund

Hvad der blandt andet gør svenske Liza Marklund til Skandinaviens mest hyldede krimidronning er, at hun altid har stået 100 procent ved genren - og mere eller mindre er opfinderen af femikrimien. Hendes 10. roman om journalisten Anika Bengtzon handler om en politiker-hustru, Nora, der forsvinder under bestialske omstændigheder. Under efterforskningen viser det sig, at den forsvundne kvinde har adskillige skeletter i skabet. Med andee ord endnu et 'krimihit fra Marklund.' [Kort referat]

Ikke lagt online