Spar op til
179 kr.
+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Renselse" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Finlands nye romanstjerne
Det er intet under, at romanen om det estiske folks lidelser genspejlet i to kvinders skæbne er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Forfatteren er en eminent dygtig epiker med "sans for det stille, indre drama i et fordrejet sind. Det er kun de allerbedste, der kan lirke et forgræmmet sind op og finde en såret nation indeni." [Kort referat]
Det starter med en stor fed spyflue ...
En mishandlet pige søger tilflugt i huset hos en ældre dame i Sofi Oksanens roman `Renselse´, der går tæt på kvindeskæbner i Estland gennem tiden. Den komplekse historie om de to kvinders forbundne skæbneforløb er fortællemæssigt spundet med stor elegance og et stilistisk overskud, der giver kulør til historiens dragende følelsesgalleri. [Kort referat]
Føles som en tatovørnål i hjernebarken
Et referat om de to østeuropæiske kvinder, der mødes på en gårdsplads ved mere end blot en tilfældighed kan lyde som endnu en irriterende kriminalroman om trafficing. Men forfatterens fornemmelse for sprog og personernes indre liv løfter historien langt op over ren underholdning. Ingen film kunne bringe mere uafrystelige billeder fra et bordel og man læser med tilbageholdt åndedræt. "Rystende, uafrystelig og vanvittigt god." [Kort referat]
En stemme til tavse eksistenser
To kvindelige slægtninge mødes på et landsted, og det viser sig, at deres historier gemmer på en række fælles smertepunkter, der trækker tråde til kvindehandel i Estland. Sofi Oksanens bog er hverken stor kunst eller sprogligt raffineret, men bogens emne er yderst væsentligt at få behandlet og debatteret. [Kort referat]
Grusomme hemmeligheder
Russiske Zara flygter fra de alfonser hun arbejder for. Hun havner hos sin bedstemors søster Alide i Estland. Det er veldrejet drama og en gribende fortælling. [Kort referat]