Skolen af Jesper Wung-Sung

Spar op til

50 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Skolenaf Jesper Wung-Sung

Inspektøren har lige givet alle fri, da tre sortklædte mænd kommer og meddeler, at ingen må forlade skolens område. Ingen ved hvorfor, men inden dagen er omme, er der sat et hegn op omkring skolen og pakker med mad, medicin og ligposer er smidt ned fra himlen. Herefter bliver intet som det var før.
- Tildelt White Raven 2014
- Udgivet i Holland og Tyskland
Anbefalet i Politikens gaveguide til børne- og ungdomsbøger, julen 2013
Pressen skriver:
"En dyster og tankevækkende bog velegnet til brug i folkeskolens ældste klasser og til formidling til modne læsere fra 13 år, som ikke skal have alting serveret på et sølvfad … Det interessante er den følelse af afmagt og uro, der præger bogen, og det der kommer til at foregå personerne imellem. Bogen er stramt og præcist skrevet, og det gør den faktisk endnu mere skræmmende."
- Elisabeth Bennetsen, Lektør
"Tematisk læner bogen sig op ad en "Fluernes Herre"-tradition, der afsøger de psykologiske mekanismer, som får frit spil, når rammer og regler forsvinder … " Skolen" er en velskrevet gyser med tyngde."
- Jyllands-Posten
"Skolen er hårdkogt, poetisk, fuld af sidespor og dunkle udsagn."
- Politiken
"Som i sine senere romaner og noveller tager Jesper Wung-Sung sine læsere alvorligt og sætter dem på hårdt arbejde, både med dem selv og med teksten. Og det er vel ikke så ringe endda! ”Skolen” anbefales til arbejdet i danskundervisningen fra slutningen af 7. klasse. Det gælder arbejdet med litteratur, elevernes empatiske kompetencer og til arbejdet med (samfunds)moral og etik."
- Søren Fanø, Bogbotten.dk
"En stærk roman, der sætter spørgsmålstegn ved værdien af menneskeliv."
- Æseløre.dk
" Jesper Wung-Sung skriver igen fantastisk, kraftfuldt og med kæmpe store spørgsmålstegn – men han svarer ikke. Han laver ”bare” ”set-uppet” – det er sgu godt lavet. Der er noget vigtigt på spil. Han kan noget, ham Jesper Wung-Sung!"
- Skolebiblioteket
"Hvorom alt er: Wung-Sung har gjort det igen – skrevet en lille tekst med stor virkning, men uhyggelig intensitet og sproglig kraft og nerve. Wung-Sungs bøger er altid gode og meningsfulde at gæste. Han har noget på hjerte. Tak for det."
- Børn og bøger
64/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Skolen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 03-10-2013
Hårdkogt og poetisk ... en veritabel sproglig kraftpræstation
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Karen Lise Søndergaard Brandt 06-10-2013
En velskrevet gyser med tyngde

Der var en, der var to, der var tre ...

Der er gods i Jesper Wung-Sungs ungdomsgyser om en landsbyskole, der pludselig bliver forvandlet til et slags *'Fluernes herre'-mareridt. Uden nogen forklaring bliver skolens område indhegnet og forseglet og en smitsom sygdom begynder at decimere antallet af lærere og elever. Nogle af de meget komplekse psykologiske reaktioner på den ekstreme situation kommer ikke til fuld udfoldelse, men andre afsnit er 'utroligt rørende og hjerteskærende.' Der venter ikke nogen forløsende forklaring i slutningen, men kan man godtage det, er bogen en spændende og udfordrende læseoplevelse. [Kort referat]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 22-11-2013
Det dur ikke, at man som forfatter sjusker med fortællingens rammer

En hård klump af lede

Det var med en vis forventning, anmelderen gik i gang med denne bog. Desværre skuffede den. Det er ikke nogen god bog, og det er ærgerligt, når man ved, at forfatteren kan så meget. Handlingen foregår på en landsbyskole, som bliver isoleret på grund af smittefare. Man savner i den grad nogle realistiske rammer. Det hele virker usandsynligt, og det bliver endda komisk på et tidspunkt frem for tragisk. Det er som om, forfatteren vil effekterne for meget. Som om mottoet er, at jo mere drama, jo bedre. Det fungerer bare ikke, når der er sjusket med fortællingens rammer. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
T
fra KSHDKS Bøger
anmeldt 27-02-2021
En rigtig god historie