Gul udenpå af Patrik Lundberg

Spar op til

11 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Gul udenpåaf Patrik Lundberg

En personlig historie om et adoptivbarns rejse tilbage til oprindelseslandet, om at være "gul udenpå, hvid indeni", om en rejse til et land, han kun har hørt om. Om at være "sporløs" og prøve at finde sine biologiske forældre.


Jong Dae er født i Sydkorea i 1983. Ni måneder gammel bliver han bortadopteret til Sverige og får navnet Patrik Lundberg. Da Patrik får mulighed for at studere i Korea, forandres alting. Han konfronteres med egne og andres fordomme såvel som med sandheden om sin biologiske familie. Hjemme er Sverige, men der føler han sig ofte udenfor, i Korea forstår han hverken sprog eller kultur, men pigerne behandler ham som en stjerne, fordi han kommer fra Europa.


"Gul udenpå" er en fortælling om fremmedgørelse og tilhørsforhold. Om hvordan det er ikke at føle sig rigtig hjemme noget sted. Bogen udkommer i kølvandet på den adoptionskritiske debat i Danmark. Da bogen udkom i Sverige i begyndelsen af 2013 vakte den stor opsigt, og forfatteren blev interviewet af over 40 medier.

Pressen skrev:

»Bogen er en af den slags organiske læseoplevelser, der langsomt sniger sig ind på én. Man bliver efterhånden mere og mere overbevist om, at man faktisk aldrig helt har fattet, hvordan det egentlig er at være adopteret - selv om man nok troede, at man havde.«

- Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen 

»Det er en god bog med et nemt og flydende sprog, godt flow og virkelig god indlevelsesevne. Man bliver grebet og interesseret. Selvom den handler om store ting med identitet, familie, politik og adoptionsetik, handler den også om at være ung, om venskaber og forelskelse og den er fyldt med gode kulturelle referencer.«

9/10 – Boggnasker.dk 

»Adoptivbarnets rejse ud, hjem og tilbage igen skildres fornemt med egne ord i Patrick Jong Dae Lundbergs personlige beretning … Hans dagbogslignende beskrivelser af kultursammenstødene i Sydkorea er lige så morsomme og medrivende, som hans forening med sin biologiske familie er rørende.«

**** - Sophie Engberg Sonne, Politiken

»Usentimental beretning fra adoptivbarn indfanger fornemt, hvordan det er at være anderledes – og hvordan det er at blive voksen … i kraft af sin rensede stil, der hverken udpeger ofre eller bødler, fordømmer eller undskylder, lader [Patrick Lundberg] læseren selv mærke efter og danne sig et billede … formidler nemlig på fornem vis en helt universel historie om at være anderledes. Og derfor er ”Gul udenpå” glimrende for alle at få forstand af, unge som gamle, almindelige som anderledes – hvem der så end vil påtage sig at definere, hvad der er hvad.«

- Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad

»Alt i alt er ‘Gul udenpå’ en utrolig tankevækkende, velskrevet og medrivende selvbiografi. For mig var denne bog en øjenåbner i form af de fordomme og dilemmaer adoptivbørn stilles overfor, og det gjorde bogen meget interessant og lærerig.«

**** - Coralie 16 år, Kultur for Unge

»Et vedkommende indlæg i den aktuelle adoptionsdebat, som giver værdifuld viden til alle, dels indenfor adoptionsmiljøet dels til andre der vil læse om unge og identitet og Sydkorea.«

- Helle Winther Olsen, Lektør

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Gul udenpå" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 20-02-2014
En helt universel historie om at være anderledes ... glimrende for alle at få forstand af

Utilpasset blandt mennesker

Svenske Patrik Lundberg, adoptivbarn fra Korea, fortæller i denne bog en både stærkt personlig og 'helt universel historie om at være anderledes.' Stilen er journalistisk-objektiv og kemisk renset for selvmedlidenhed. Det distancerede lægger til at begynde med en dæmpe på denne læsers interesse, men 'bagefter opdager man, at Patrik Lundberg i kraft af sin rensede stil, der hverken udpeger ofre eller bødler, fordømmer eller undskylder, lader læseren selv mærke efter og danne sig et billede.' [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Kristian Ditlev Jensen 14-02-2014
En flot beretning om at være adopteret

Den rådne banan

Når man læser denne bog, går det op for en, at man faktisk aldrig helt har fattet, hvordan det er at være adopteret. Man både smiler, undrer sig, tager sig til hovedet og bliver forarget over Patrik Lundbergs tour de force igennem alle de problemer, adopterede har. Og langsomt sniger bogen sig ind på en og åbner en dør ind til den paradoksale realitet, som forfatteren og andre adopterede må leve med. Det er en flot beretning skrevet som en vellykket lille roman, selvom det ikke er fiktion. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Nina Trige Andersen 31-01-2014
Smertelige, mindeværdige, absurde og trivielle erfaringer

Om at vende tilbage

I det meste af sit liv har forfatterens navn været det svenske Patrik Lundberg, men han er født Jong Dae og kommer, som så mange andre adopterede børn i vesten, oprindeligt fra Sydkorea. I 2007 får han mulighed for at opsøge sine rødder og i denne bog om mødet med hans oprindelige identitet gør han sig mange 'smertelige, mindeværdige, absurde og trivielle erfaringer.' Selvom han genfinder sin biologiske familie 'åbner rejsen tilbage for mange flere spørgsmål, end den giver svar.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Sophie Engberg Sonne 16-02-2014
Morsom og rørende
Ikke lagt online
50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Stine Charlotte Hansen 21-03-2014
En okay historie om de mange ubesvarede spørgsmål, der kan eksistere i et adopteret barns hoved

Både stærk og svag

Patrick Lundberg blev som lille adopteret fra Korea til Sverige. Hans biografi om hans rejse tilbage til Korea for at læse et semester på universitetet og møde sin biologiske familie er 'både stærk og svag'. Historien fortælles fint, men mangler og overdrivelser gør visse steder fortællingen svagere. Især kan det ærgre, at mødet med den biologiske mor, der i høj grad er et omdrejningspunkt i fortællingen, kun bliver overfladisk beskrevet med nogle få linjer. Historien bæres generelt af lidt for meget snak og selviscenesættelse, men alligevel er 'Gul udenpå' en 'okay historie om de mange ubesvarede spørgsmål, der kan eksistere i et adopteret barns hoved.' [Kort referat]

Ikke lagt online