Kaldet af James Frey

Spar op til

135 kr.

42/100
Under middel
ifølge 6 anmeldere

KaldetEndgame #1af James Frey

Læs bogen. Find sporene. Løs gåden. Kaldet er første bind i den hæsblæsende Endgame-trilogi, hvor læserne inviteres til at spille med.
Siden tidernes morgen har 12 urgamle slægter været udvalgt til at spille Endgame. Et spil, der går ud på at sikre sin egen slægts overlevelse, mens Jorden går under og alle andre vil dø. Da tolv meteorer rammer kloden tæt på Spillernes hjem, ved de, at Endgame er i gang.
Det bliver starten på en brutal kamp for overlevelse, men også på en storstilet skattejagt, der omfatter hele kloden. Nogle vil dræbe, andre vil forelske sig, nogle regner den ud, og enkelte afventer. Men alle spiller med. Også læseren.
Endgame-bøgerne er fyldt med skjulte spor, koder og koordinater, som kan bruges i skattejagten. Udførlige spilleregler findes på www.endgamerules.com
Pressen skriver:
»Endgame-trilogien er et grænseoverskridende mesterværk, der nægter at lade sig sætte i bås, dertil konsekvent handlingsmættet, åndeløst spændende, medrivende, og en fortælling, der sætter sig ud over sig selv … denne bog er SIMPELTHEN BARE HELT FANTASTISK! Læs den, oplev den, lev i den, lev med den og lad den tage jer med ud på i det grænseløse rum…«
– Anette Grønholt Andersen, Børn & Bøger
»Det, der gør hele cross-media-oplevelsen i Endgame spændende, er den måde, hvorpå det fysiske og digitale bliver blandet. Spor du finder på internettet udløser GPS-koordinater, som du skal ud og finde frem til. Derfra kan du måske få et hint om noget, du måske har overset på en hjemmeside – eller en gåde, der peger imod noget helt nyt. Det er en moderne skattejagt, der udfordrer og giver den klassiske bog et helt nyt liv.«
- Elektrionista.dk
»Endgame er en fantastisk bog og nok en af de bedste, jeg har læst i år. Hele vejen igennem er det svært ikke selv at gætte med, karaktererne er spændende, og til tider bliver man faktisk i tvivl om, hvorvidt Endgame er fiktion eller fakta.
Idéen med multimedieoplevelsen fungerer enormt godt, og hvis man "bare" vil læse den fantastiske fortælling er det også muligt!«
- Xeniasbogblog.dk
»... hvis man ikke rigtig gider dem [koderne] som sådan, så er de fleste lette bare at springe over, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Det gør nemlig, at man lidt mere selv kan vælge, om man har lyst til at spille med i virkeligheden. Alt i alt var det en virkelig fantastisk og super spændende bog, og jeg kan slet ikke vente til den næste udkommer. Jeg vil bare gerne have mere nu!«
****** - Boghjørnet.dk
»Bogen er én lang spændingsmættet skattejagt med enkelte, overnaturlige elementer undervejs. Det er en uhyre spændende og medrivende fortælling, både for de der normalt læser spændingsbøger, men også for fantasy-læsere […] og så er den bare fyldt med seje hovedpersoner hvoraf man hurtigt finder sin "yndlings" […] En fantastisk spændende ny serie, som vil kunne glæde en bred målgruppe.«
- Martin W Hansen, Lektør
42/100
Under middel
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Kaldet" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Sarah Mygind 03-11-2014
Action, vold, romantik og melodrama for alle pengene

Melodramatisk grænseland mellem virkelighed og fiktion

Virkelighed og fiktion blandes godt og grundigt i James Freys og Nils Johnson-Sheltons Endgame-projekt, der begynder som førte bind i en bog-trilogi og senere udvides til computerspil og film. Alt sammen kan læses og ses som brikker i en global skattejagt, der kan gøre den heldige eller dygtige vinder til ejer af 500.000 dollars i guldmønter. Historien rummer ’action, vold, romantik og melodrama for alle pengene, og kan man abstrahere fra det klichéfyldte sprog, er romanen ganske underholdende. Alligevel er det svært ikke at få fornemmelsen af, at forfatterne næsten hysterisk og skødesløst trykker på alle filmiske effektpedaler på én gang for at fange sin målgruppe – alt sammen på bekostning af den litterære kvalitet.’ [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Anne-Marie Vedsø Olesen 07-10-2014
Humorforladt spekulationslitteratur
17/100
WA
Meget dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 17-10-2014
Et studie i banaliteter og afstumpethed

Bogspil(d)

Hvis man vil have fingre i den halve million dollars i guldmønter, der er udstillet i Las Vegas, må man som minimum læse denne Hunger Games-lignende roman, der udgør første del af et tværmedialt gådespil, som også involverer en app, adskillige websider og en spillefilm i 2016. ideen er spændende, men det er synd og skam, at bogen er så elendig og historien så banal. I ’bund og grund handler Endgame om, at de 12 udvalgte spillere skal udrydde hinanden, til der kun er én tilbage’ og historien bliver derfor et ’studie i banaliteter og afstumpethed. De unge myrder hinanden og tilfældige forbipasserende, stort set af lyst. Historien mangler helt den solide etiske overbygning, som Hunger Games har.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
60/100
ST
fra Sort tale
anmeldt 28-11-2014
67/100
H
Glimrende anmeldelse fra Himmelskibet
anmeldt af Mads Bækmand Raun 23-02-2015
Hæsblæsende fantasy-bog spækket med action
33/100
M
Dårlig anmeldelse fra Mit superego
anmeldt 06-12-2014
En ret tung læseoplevelse