Jeg har et tæppe i tusind farveraf Anne B. Ragde

Av, for en behandling

’Der er noget, der hedder begrænsningens kunst,’ og den har Anne B. Ragde glemt i denne flagrende bog om sin mor. Forfatteren skriver godt, men hvorfor skal stort og småt blandes så uengageret? Er det eksempelvis interessant over flere sider at følge seksårige Ragdes kærlighed til sin hamster og dens 12 unger? Det norske sundhedsvæsen får en tilsyneladende velfortjent bredside i beskrivelsen af morens kræftsygdom og den behandling hun fik til sidst. Det er oprørende læsning, men ’fremdriften går ofte i stå, når forfatteren afbryder sig selv med et eller andet tilbageblik på barndommen eller endnu en lovprisning af moderens evner udi madlavning.’ [Kort referat]

Verdensdame i vaffelland

Anne B. Ragde trak sig selv op i lyset efter sin mors opslidende kræftsygdom og død ved at skrive denne bog om den ukuelige kvinde, hun er datter af. Som terapi har den sikkert fungeret upåklageligt, men bogen er ’ikke vellykket. Den hopper mellem interviews, erindringer, monologer og konkrete skildringer af sygdommen’ på en alt for ustruktureret måde. [Kort referat]

Historien om en mor

Et sammensat, smukt og farverigt vidnesbyrd fra Anne B. Ragde om hendes afdøde mor. Den norske succesforfatter skriver, så man bliver hængende og hun viger ikke tilbage for at skrive om de mange svigt, hun blev udsat for. ’Historien står smukt uforløst tilbage, for bliver man nogensinde færdig med at miste sin mor?’ [Kort referat]