Den tålmodige snigskytte af Arturo Pérez-Reverte
67/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere

Den tålmodige snigskytteaf Arturo Pérez-Reverte

Byen er en slagmark. En gadekunstner smider provokationer, som om det var bomber, og den eneste mulige kunst er konfrontation. Sniper er en legendarisk berygtet gadekunstner, som er gået under jorden, fordi hans radikale ideer har krævet dødsofre. Kunsthistorikeren Lex, der har kontakter i graffitimiljøet, kontaktes af en forlægger, som vil have hende til finde Sniper og få hans accept til udgivelse af en bog om ham. Det bliver til en hæsblæsende rejse rundt i både Spanien, Portugal og Ítalien, før Lex nærmer sig sit mål i Napoli.
Andre er imidlertid også ude efter Sniper. Den hovedrige Lorenzo Biscarrué har svoret hævn over sin søn, der døde under en af Snipers events, og de to jægeres spor krydses flere gange på dramatisk vis. Da det endelig lykkes Lex at møde Sniper, tager tingende en helt uventet drejning.
Den tålmodige snigskytte er en velskabt thriller med alle genrens kendetegn: skumle, øde steder, forfølgere og forfulgte, tvivl og undren - og ikke mindst en overraskende slutning.
Pressen skriver:
»… med 'Den tålmodige snigskytte' er Pérez-Reverte tilbage i fin stil som en original krimiforfatter med faible for genrens grænseland i retning af det magiske og mørkladne. … Typisk for sin forfatter er prosaen både elegant, impressionistisk og økonomisk.«
***** – Bo Tao Michaëlis, Poltiken
»Den strålende spanske forfatter Arturo Pérez-Reverte har med Den tålmodige snigskytte skrevet en veloplagt lille roman … Pérez-Reverte behersker sine virkemidler, skriver formidabelt og lader historien få sin logiske og alligevel overraskende afslutning.«
– Morten Hesselholdt, Weekendavisen
»En sofistikeret og spændende thriller, der nok er atypisk for genren i sin debatterende, langsomt fremadskridende og dog stramt komponerede form, men som samtidig har alt, hvad en klassisk spændingsroman kræver: Mørke rum, farefulde færder, ukendte fjender, overfald og død. ... Arturo Pérez-Reverte ... skriver stilsikkert og smukt, og det er i sig selv en bedrift, når han som her indfletter graffitikunstens vokabularium og gør det næsten uæstetiske æstetisk.«
***** – Merete Reinholdt, Berlingske
»Gennem fortællingen lykkes det Péres-Reverte at beskrive en række spændende graffiti-værker, og nogle af de stærke, enkle sætninger fortæller, hvor langt Pérez-Reverte ville kunne nå, hvis han begyndte som graffitikunstner. Men han er også kommet meget langt som forfatter.«
**** – Arne Mariager, Folkebladet
67/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Den tålmodige snigskytte" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 14-03-2015
Intellektuel spændingsroman ... Arturo Pérez-Reverte brillerer
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Morten Hesseldahl 27-02-2015
Veloplagt ... vedkommende og fængende

Jagten på en storbylegende

Den strålende spanske forfatter Arturo Pérez-Reverte har skrevet en ’veloplagt lille roman’ om jagten på en sky Banksy-lignende grafitti-kunstner, der efterlader sig samfundskritiske streger på bygninger og togvogne. Stilen er klassisk detektivroman med et blik ind i storbyens skjulte parallelunivers. Bogen er stramt og effektivt komponeret, formidabelt velskrevet og med en ’logisk og alligevel overraskende slutning.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 27-02-2015
Raffineret og original ... intelligent og spændende
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 13-06-2015
Alt for snakkesalig ... en smule trættende
Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 03-03-2015
Et stykke konsumlitteratur ... det virker ærlig talt, som om forfatteren er på gyngende grund

Kostbar kunst på gadeplan

Arturo Pérez-Reverte skriver konsumlitteratur, der underholder, men hurtigt glemmes igen. I denne spændingsroman om en ’lynende skarp kunsthistoriker, der jagter en berygtet graffitimaler i Europas kreative undergrundsmiljøer’ er det tydeligt, at forfatteren har sat sig grundigt ind i grafitti-terminologien Men romanen virker alligevel ikke konsistent. Både sprogligt og indholdsmæssigt er forfatteren på gyngende grund. [Kort referat]

67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Bent Stenbakken 10-03-2015
Højkvalificeret thrillerunderholdning ... elegant spændingskunst
Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 26-02-2015
En hæsblæsende dramatisk og original fortælling
Ikke lagt online
50/100
B
Middelmådig anmeldelse fra Bogtanker
anmeldt 28-08-2018
Lidt for kedelig