Udvalgte digte af Fernando Pessoa

Spar op til

63 kr.

91/100
Fremragende bog
ifølge 4 anmeldere

Udvalgte digteaf Fernando Pessoa

Samlingen rummer nøje udvalgte digte fra fire af Pessoas formidable digtsamlinger, fra de fire væsentligste forfatteridentiteter, der forholder sig indbyrdes til hinanden.

Den præges således af mange bevægelser. Fra sanset natur til futurisme og kaos. Fra at kredse om de græske guders forfængelighed til eksistensbårne og drømmeagtige digte. Der indgår digte fra Alberto Caeiros At være virkelig, Álvaro de Campos’ Stik modsat af hvad som helst, fra Ricardo Reis’ De flygtige roser og Fernando Pessoas Den såkaldte sjæl.

Caeiro er hyrdedigter og skriver konkret og enkelt om naturen og om landskabet, som det er, befriet for besjæling og metaforer.

Campos står i kontrast hertil, som den futuristiske og anarkistiske digter med en kraftfuld, billedmættet skrift.

Hos Reis optræder græske guder i en hedonistisk virkelighed styret af en streng verseform.

Og i Pessoas digte vrimler det med skygger og væsner i en sammenvævende uvirkelighed, hvor sorg, flygtighed og fornægtelse er grundakkorder i en stærk symbolistisk æstetik.


Pressen skriver:

»Den geniale lyriker fra Lissabon […] illustrerer rigdommen, spændvidden og besynderligheden hos Pessoa […] Fernando Pessoa, digteren med de mange stemmer, er et af den modernistiske digtnings ikoner. At fremkalde hans mange nuancer og stilskift er endnu en oversætterbedrift af Peter Poulsen. Pessoa er ikke bare én af verdenslitteraturens store poeter, han er flere betydelige digtere i én og samme person.«
****** – Jørgen Johansen, Berlingske

»Nyt stort udvalg af digte bekræfter Fernando Pessoa som en af det 20. århundredes mest fascinerende poeter og overgangsfigurer.«
****** – Kim Skotte, Politiken

»Smerte, længsel, sindsro forvandles til poesi. Af den vildeste slags. […] Det er flot og betagende, overlegent artistisk i beherskelse af både frie former og stram kunstfærdighed. […] den uimodståelige digtersjæls forvandlingskunst, der er skrevet ind i verdenslitteraturen.«
– Torben Brostrøm, Information

»Fernando Pessoas vilde og alsidige digte, skrevet af fire fiktive forfattere, er højaktuelle for den moderne læser. […] Vildt interessant læsning! Med god introduktion, som giver vigtige informationer om de 4 heteronymer.«
– Thomas Olesen, Lektør

91/100
Fremragende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Udvalgte digte" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 12-11-2016
En af verdenslitteraturens store poeter

Den geniale lyriker fra Lissabon

Fernando Pessoa, digteren med de mange stemmer, er et af den modernistiske digtnings ikoner. [Kort uddrag]

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 25-11-2016
En af det 20. århundredes mest fascinerende digterskikkelser
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 03-12-2016
Poesi af den vildeste slags
Flot og betagende

Poesi af den vildeste slags

Den flerstemmige Lissabon-digter Fernando Pessoa skabte en poesi i flugt med modernismens nyskabelser, dialogisk i sin karakter, en afsøgning af udtryksmuligheder og jeg-følelse og omposteringer i et dramatisk univers. Nu er et nyt stort udvalg af hans digte tilgængeligt på dansk [Kort uddrag]

83/100
A
Fremragende anmeldelse fra ATLAS
anmeldt af P. Johan Lose 10-01-2017
Formidable litterære kvaliteter
Oversættelsen er lydefri og levende

Del uden helhed

Fernando Pessoa var mere elle mindre ukendt i sin levetid. Efter sin død fik han en plads i modernismens panteon. Hans ’Udvalgte digte’ viser med al tydelighed hvorfor. [Kort uddrag]