Mænd forklarer mig ting /Alle spørgsmåls moder af Rebecca Solnit

Spar op til

69 kr.

68/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Mænd forklarer mig ting /Alle spørgsmåls moderaf Rebecca Solnit

Længe før MeToo-kampagnen blev Rebecca Solnit et feministisk ikon, da hun med sit veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lettere nedladende og selvsmagende måde, hvorpå visse mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Essayet gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining, der efterfølgende opstod, blev udråbt til et af årets ord af New York Times og er siden gledet ind i dagligsproget. I disse to essaysamlinger ser hun nærmere på kønsroller og magtforhold. Hun ser på den systematiske kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder, der ligger i visse former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter i busser, krænkelser på campus eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Og hun ser på undertrykkelsen og fortielsen, på hvordan kvinder – og mænd – tvinges til tavshed. Blandt andet under Anita Hill-kontroversen fra 1991, hvor højesteretskandidaten Clarence Thomas blev anklaget for sexchikane, men endte med at blive godkendt - i en forbløffende parallel til Brett Kavanaugh-sagen, der aktuelt udspiller sig i USA. Hun inddrager også kunst og kultur og skriver om den skrøbelige maskulinitet i den litterære kanon og om de 80 bøger enhver kvinde bør undgå. Og endelig skriver hun om den nye feminisme, hun ser vokse frem, særligt blandt de unge, som er ved at forandre vores syn på sex, samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.
Bogen er en samlet udgave af den amerikanske historiker og aktivist Rebecca Solnits ikoniske essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og opfølgeren Alle spørgsmåls moder.
Pressen skriver:
››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
***** – Femina
››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information
››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen
››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske
››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken
››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur
››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der
68/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Mænd forklarer mig ting /Alle spørgsmåls moder" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Martin Bastkjær 08-03-2019
Rebecca Solnits essays er skarpe og indsigtsfulde
Solnits essays er ... som den kontante, morsomme og rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt

Feministisk håb

Rebecca Solnits essays er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt. [Kort uddrag]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anne Sophia Hermansen 08-03-2019
Går sultent om bord i dens store kolde bord af problemstillinger

Hun opfandt ordet »mansplaining«

Grundlæggende er der en uforskrækkethed over Rebecca Solnits essays. Hun bestræber sig på at læse sin samtid og går sultent om bord i dens store kolde bord af problemstillinger. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Adam Holm 08-03-2019
En stribe velskrevne essays
Der er meget at hente hos Solnit

Tavshedens tid rinder ud

Kønskamp. Kvinden, som blev træt af mænds selvtilfredse forklaringer, forklarer, hvordan patriarkatets metoder virker, og hvorfor de står for fald. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Karen Dich 09-03-2019
Spiddende og morsom
33/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kathrine Maria Amann 09-03-2019
Sort-hvid-generaliserende, sludrende og mangelfuldt kildehenvisende
Tegner et sort-hvidt billede af et betændt klima mellem kønnene

Denne bog indeholder alt det, der er galt med feminismen i dag

Ophavskvinden til begrebet ”mansplaining”, Rebecca Solnit, er en stjerne i hjemlandet USA. Nu er hendes essays nået til Danmark. [Kort uddrag]

83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 07-03-2019
Kloge essays ... dybt inspirerende

Kloge essays

Forlaget Rosinante udsender netop nu i anledning af kvindernes internationale kampdag to essaysamlinger i én bog, som har haft afgørende betydning for debatten og feminismen de senere par år. Blandt andet Rebecca Solnits essay "Mand forklarer mig ting", som er et fremragende eksempel på læseværdig nonfiktion, som i den grad har fået konsekvenser. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
66/100
S
fra Skrivepulten
anmeldt 28-04-2019
Tankevækkende
90/100
FL
fra Frk. Litteratur
anmeldt 11-03-2019
En uforglemmelig, berigende læseoplevelse
En af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst