Oplev Bornholm og Christiansø af Søren Olesen

Spar op til

10 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Oplev Bornholm og Christiansøaf Søren Olesen

Sol, sommer og sild er det de fleste forbinder med Bornholm, den idylliske klippeø ude i Østersøen. De røgede sild kan man stadig få, og bornholmsk mad og gastronomi har opnået et vist ry. Solen og sommeren er stadig skønnest på Bornholm, der er et besøg værd på alle årstider, ikke mindst det blomstrende forår og lune efterår. Ja, selv stille vinterdage kan give herlige oplevelser.

Det er først og fremmest Bornholms enestående natur, der årligt får over en halv million til at rejse dertil. Som den vilde skærgårdskyst, de frodige sprækkedale og Almindingen med bisonokser. Men klippeøen er ikke kun pragtfulde landskaber; den rummer også særegne kulturspor. Ikke mindst helleristningernes gådefulde billedverden, guldgubberne på Bornholms Museum, de fire rundkirker og fæstningsøen Christiansø er værd at kigge nærmere på.

Oplev Bornholm er en praktisk natur- og kulturhistorisk guide, der giver masser af ideer til udflugter. Bogens mange fotos giver et fremragende forhåndsindtryk af steder og seværdigheder. Bogen henvender sig både til weekendturister og dem der opholder sig på øen i længere tid. Selv de der regelmæssigt besøger Bornholm, vil opdage nye sider af øen i bogen, da den ikke kun beskriver de velkendte attraktioner, men også de ukendte og oversete.

Bogens forfatter, Søren Olsen, har en lang række guide- og seværdighedsbøger bag sig. Han skriver desuden om natur og friluftsliv for en række dagblade og er medforfatter på det topografiske opslagsværk Trap Danmark.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Oplev Bornholm og Christiansø' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.320 andre anmeldelser af bøger.