Klassekamp i det lange løb
Tonny Vorm leverer med denne bog en lystfyldt og oplysende kulturhistorie om maratonløb – både som elitesport og som folkesport. Bogen ’emmer af indsigt og viden’ og man mærker, at forfatteren personligt har tilbagelagt tilstrækkeligt med kilometer til at kunne tale indsigtsfuldt med de sportsfolk, der medvirker i bogen. Ikke alle historier kommer helt i mål, og nogle af pointerne kunne være skærpet, men ’det ændrer dog ikke ved, at Sidste tog til Boston er en god, grundig gennemgang af løbets anatomi og tiltrækningskraft. Den er godt skrevet, og Vorm har kildematerialet på plads og bruger det godt.’ [Kort referat]