Falske stemmer af Anne Sofie Allarp

Spar op til

114 kr.

52/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 7 anmeldere

Falske stemmeraf Anne Sofie Allarp

Ulla Bjerg Petersens største drøm er tæt på at gå i opfyldelse: Hun har allerede vundet urafstemningen om formandsposten i Arbejderpartiet, nu lurer et valg lige om hjørnet, og meningsmålingerne tyder på, at hun bliver Danmarks første kvindelige statsminister. Det er svært at få armene ned, og så pyt med at hun har måttet sluge en del kameler for at få bugt med de evindelige fløjkrige i partiet.
Men netop som alt ser lysest ud, vælter katastroferne ind: Partiorganisationen lider under katastrofal ledelse, en af partiets største profiler skaffer dem en skandalesag på halsen, og da valget endelig udskrives, sker det værst tænkelige: Et afpresningsbrev truer med at fjerne hele grundlaget for hendes position.
Først da det er for sent, bliver hun klar over, at i politik har ingen rene hænder.
52/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Falske stemmer" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kathrine Lilleør 26-10-2011

Fremragende Socialdemokratisk nøgleroman

Danmarks nyudnævnte kvindelige statsminister blev partiformand ved snyd. Nu bliver hun afpresset for en million euro, der skal falde inden en uge. Så dejlig enkelt er plottet i denne nøgleroman om toppen i dansk politik hvor overraskelserne lurer hen ad vejen. Anne Sofie Allarp har skrevet ” en fremragende politisk thriller,” som fortjener af blive læst som et dramatiseret spejlbillede af den nuværende politiske virkelighed. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 14-09-2011

Fra billede til billede

Anne Sofie Allarp skildrer bag fiktionens gennemskuelige figenblad 'Helle Thorning Schmidts vej til magt og vælde'. Sproget, personerne, tankerne, dialogen - alt i romanen er banalt, klichépræget og hverdagsagtigt og minder om Barbara Cartland i politisk forklædning. Hvad der ellers er i romanen, har vi allerede hørt og set i mediernes daglige forvandling af det politiske spil til en tilskuersport. Det bliver i længden kedeligt, også som fiktion. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 16-08-2011
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Louise Windfeld-Høeberg 11-11-2011

Mads rimer på Sass

Anne Sofie Allarps debutroman er i sig selv "hverken særlig underholdende, tempofyldt eller opfindsom". Men hvis den mod Allarps anbefaling læses som en nøgleroman om virkelighedens socialdemokratiske partitop, er der store overraskelser i vente i form af 'magtkampe, valgfusk og erotiske intriger'. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Mogens Bille 21-08-2011

400 sider tomgang

Anne Sofie Allarp skriver godt og flydende, men de politiske rævekager bliver lagt i slowmotion og til sidst bliver handlingen så ”skinger og tåbelig”, at enhver forestilling om, at bogens figurer bygger på Helle Thorning-Schmidt & Co må fordampe. Måske skulle forfatteren bruge sit krudt på virkelighedens politik eller et andet faglitterært emne næste gang. [Kort referat]

33/100
KD
Dårlig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Vibeke Blaksteen 21-10-2011

Magtens pris

En letkøbt debut af en politisk thriller. Anne Sofie Allarp trækker på sine erfaringer som sekretær i Socialdemokratiet og skildrer en kvindelig formand og statsministerkandidats kamp for at holde på en faretruende hemmelighed. Persongalleriet minder om noget, man har læst om i avisen, og turneringen af det autentiske stof er ikke synderligt original. [Kort referat]

67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 25-08-2011

Veldrejet politisk drama

Anne Sofie Allarp fanger læseren fra første side med sin velresearchede politiske spændingsroman med indlagt satire over velkendte aktører i dansk politik. En ”Stærk debut.” [Kort referat]

Ikke lagt online