Dødsenglen af Sara Blædel

Spar op til

169 kr.

41/100
Under middel
ifølge 7 anmeldere

DødsenglenLouise Rick-serien #6af Sara Blædel

Dødsenglen – et flere hundrede år gammelt og meget kostbart glasikon – har været i den stenrige familie Sachs-Smiths eje i generationer, men altid som en velbevaret hemmelighed. Derfor kommer det som et chok, da det en dag pludselig er væk, og bedre bliver det ikke, da politiet kan meddele familien, at morens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord, men nu efterforskes som en drabssag.
Samtidig er Louise Rick fra drabsafdelingen på Københavns Politigård blevet involveret i en sag om en kvinde, der er meldt savnet under en rejse til Solkysten. En af politiets teorier er, at hun har ønsket at begynde et nyt liv, men da en kendt filminstruktør kort efter forsvinder sporløst i samme område, er Louise ikke længere i tvivl: De to kvinder er blevet bortført eller dræbt.
Da sagen om Dødsenglen optrappes med en gidseltagning, bliver Louise inddraget, og mens det langsomt går op for hende, hvordan Sachs-Smith-historien hænger sammen, finder hun samtidig et afgørende spor i forsvindings-sagen. Til hendes overraskelse viser det sig, at de to sager er for bundet, og at sandheden om den ene afslører sandheden om den anden.
41/100
Under middel
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Dødsenglen" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mette Strømfeldt 07-12-2010

Silikonemumier og termoruder

Sara Blædel giver den hele armen med mord og bortførelser i en stenrig familie og det er en lettelse, at forfatteren for en gangs skyld lægger en dæmper på de socialrealistiske samlivsproblemer. Desværre når plottet aldrig op i samme hastighed og det er alt for nemt for læseren at gætte med. Men det lover trods alt godt for fremtidige Louise Rick-romaner, at Sara Blædel er i gang med at skifte stil. [Kort referat]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 07-12-2010

En naiv klone-krimi

Hverken sproget eller plottet i Sara Blædels mix af skandinavisk krimi og hverdagsrealisme byder på megen spænding. Handlingen minder om Enid Blytons børnekrimier og nærmer sig det naive. [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 07-12-2010
Ikke lagt online
33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 07-12-2010

Tynd krimisuppe

Sara Blædel har kogt en tynd krimi-suppe uden det engagement i personerne, som ellers plejer at udligne klicheerne og det ikke alt for høje sproglige niveau. Måske har forfatteren simpelthen haft for travlt? [Kort referat]

Ikke lagt online
17/100
i Børsen
anmeldt af Jonas Hindsholm Bentzen 07-12-2010

Blædel gør sig ikke umage

Privatlivsskildringer og moralske dilemmaer er drastisk og kærkomment nedtonet i denne sjette Louise Rick-femikrimi fra Sara Blædel. Desværre er plot og basal spænding ikke tilsvarende opjusteret. Læseren får ingen mysterier at opklare med på undervejs – alt er lagt snorlige til rette kapitel for kapitel. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 22-12-2010

Gåder uden overraskelser

Håndværket fungerer og Sara Blædel jonglerer rutineret med plot og personer, men romanen mangler nerve og griber kun læseren i ganske få scener. [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 06-02-2022