Feltherrer af Niels Idskov

Spar op til

19 kr.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

FeltherrerVerdens største fodboldtrænere fra Guttmann til Guardiolaaf Niels Idskov, Peter Klar, & Asker Hedegaard Boye

Nutidens fodboldtrænere er stjerner, der ikke sjældent overstråler spillerne på banen. Men er fodboldhistoriens største trænere dem, der har vundet flest pokaler? Er det dem, som har opnået størst berømmelse for deres særlige fremtoning uden for banen? Eller er det de mest nyskabende og indflydelsesrige på taktikbrættet og træningsbanen? Denne bog forsøger at give svaret.

FELTHERRER – Verdens største fodboldtrænere fra Guttmann til Guardiola er portrætter af de 20 vigtigste fodboldtrænere siden 2. Verdenskrig. Fra globetrottere og verdensmænd som Béla Guttmann, Ernst Happel og José Mourinho til loyale ideologer som Bill Shankly og Alex Ferguson. Fra de kreative pionerer Rinus Michels og Arrigo Sacchi til skelsættende despoter som Helenio Herrera og Valerij Lobanovskij.

I mere end et halvt århundrede er fodboldtræneren/manageren trådt i karakter som andet end en ydmyg assistent for stjernerne inde på banen. Han har præget fodbolden og sin tid. Han har peget fremad og skabt fodbolden i sit eget billede. Som træner. Som menneske. Som feltherre.

FELTHERRER er underholdende fodboldhistorie fortalt igennem store, karismatiske enere. Skrevet af et hold førsteklasses fodboldskribenter med erfaring fra TIPS-bladet, Weekendavisen, 6’eren m.m.
77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Feltherrer" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Henrik Dahl 21-09-2012
En fremragende fodboldbog, der på det varmeste kan anbefales

Generalerne på sidelinjen

Fodboldspillets taktiske finesser og strategiske genistreger er emnet for denne fremragende bog om de store trænere, der i årenes løb har 'drevet Det Smukke Spil mod nye højder'. Vi hører undervejs om spilsystemer og træningskoncepter, og selv om dét i sig selv er yderst spændende historisk læsning, er der også masser af inspiration at hente i de mere biografiske afsnit, hvor vi hører mere om det, der inderst inde har motiveret sportens store 'generaler på sidelinjen'. Bogen kan på det varmeste anbefales. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jens Andersen 14-09-2012
Årets hidtil bedste og klogeste danske fodboldbog

Verdens ensomste mænd

Bag ethvert succesfuldt fodboldhold står der en dygtig træner. Denne ambitiøse og meget 'vellykkede antologi portrætterer tyve af verdenshistoriens største' af slagsen. Hver af dem har gjort en uvurderlig forskel i fodboldhistorien og læst i sin helhed tegner bogen et glimrende billede af hvilke personlige egenskaber, der kendetegner en vinder-træner: 'Faderlig udstråling, taktisk forståelse, psykologisk sans, modet til at gamble, frækhed og tæft for ledelse' er nogle af grundtrækkene, men helt afgørende er det, at træneren føler ægte kærlighed til spillerne og spillet. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Tonny Vorm 28-11-2012
Velfungerende anslag båret af anekdoter og menneskeligt drama

Fodbold for nørder

De fleste fodboldfans har deres bud på, hvem der er verdens største fodboldspiller, men trænerne har tidligere været lidt på reservebænken. Det retter denne velfungerende og meget engagerede bog op på ved at portrættere 20 fodboldtrænere i verdensklasse. Enkelte af bogens kapitler består af tør cv-opremsning, men langt de fleste er 'båret af anekdoter og menneskeligt drama' og som helhed er 'Feltherrer' en bog hvis hjerte 'banker hårdt for fodbolden.' [Kort referat]

Ikke lagt online