Unaturlig død af Dorothy L. Sayers

Spar op til

84 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Unaturlig dødEn lord Peter Wimsey-krimi #3af Dorothy L. Sayers

Den velhavende ældre dame Agatha Dawson dør efter længere tids kamp mod kræft, men selvom dødsfaldet virker naturligt, er der noget, der ikke helt stemmer overens. Da lord Peter Wimsey tre år senere hører om de mystiske omstændigheder fra kvindens læge, som i sin tid kun modvilligt underskrev dødsattesten, dykker han ned i sagen. Det viser sig hurtigt, at dødsfaldet ikke alene var Agatha Dawsons grandniece til stor fordel, men det er også, som om alle der kan hjælpe ham tættere på sandheden pludselig dør.

Unaturlig død er tredje bog i Dorothy L. Sayers´ serie om gentlemandetektiven lord Peter Wimsey. Den udkom på dansk første gang i 1927 og foreligger nu i en moderniseret dansk oversættelse. Romanerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Dorothy L. Sayers (1893 - 1957) var digter, skuespilforfatter, essayist og en af de første kvinder, der officielt tog en kandidatgrad fra det prestigefyldte Oxford University. Det er dog først og fremmest som krimiforfatter, hun er blevet husket af eftertiden, og hendes serie om den engelske aristokratiske detektiv lord Peter Wimsey nyder status som intelligent krimiklassiker og hovedværk inden for den engelske gren af detektivromanen, der går under navnet The Golden Age of Detective Fiction, som blomstrede fra 1920'erne og frem.

Forfattere som Dorothy L. Sayers og Agatha Christie tog læseren med ind i en verden af søvnige landsbyer og prægtige landsteder, hvor elegante detektiver opklarede raffinerede mordmysterier. Flere af hendes bøger er filmatiseret.
82/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Unaturlig død" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anne Knudsen 08-07-2011

Mord, der lykkes

Dorothy L. Sayers' mesterlige krimi er "mere foruroligende end nutidens voldsorgier". Den er både 'tænksom, tankevækkende, spændende og skræmmende', og så er den velskrevet så det er en velsignelse. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 10-06-2011

Ordentlige manerer

Velskrevet krimiklassiker af ærkeengelsk aftapning om overklassedetektiven Lord Peter Wimsey, der kigger nærmere på et tre år gammelt kræftdødsfald, som måske er mere mystisk end som så. Lad os endelig få flere af denne slags ældre herligheder fra Dorothy L. Sayers og andre af de store engelske krimiforfattere. [Kort referat]