Værelset af Andreas Maier

Spar op til

7 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

VærelsetWetterau-sagaen #1af Andreas Maier

»Dengang sad min onkel i et tog og stirrede ud på et landskab, som stadig var hans landskab. Derude var det hans marker, hans Winterstein, derude kørte der overhovedet ingen automobiler mellem Friedberg og Bad Nauheim halv fem om morgenen, og ordet omfartsvej eksisterede officielt slet ikke endnu. I ordbogen fra dengang kom omfatte stadig lige efter omfangsrig. Dengang, da køer stadig hed kyer, og vi stadig talte dialekt, og ingen forstod os.« Værelset er et kærligt og underfundigt portræt af den ildelugtende onkel J., som blev forløst med tang og fik en skade ved fødslen. Han er, hvad man ville kalde en sinke. Han kan ikke føle smerte og kender ikke til skyld, men udlever i stedet sine glæder og lidenskaber mellem Frankfurts luderkvarter, værtshusene og skoven. Han begejstres af byggepladser, kampvogne, værnemagten og Luis Trenker-film om bjergbestigning. Værelset er et lille sprudlende mesterværk, som også formidler et aftryk af Tyskland sidst i 60’erne, i tiden omkring månelandingerne. Det er refleksion over tiden som går, over det der består og forgår, og over nutiden der pludselig går hen og forvandler sig, med måneraketter, omfartsveje og trafikalt kaos, til den fremtid man har gjort sig forestillinger om. Det hele er formidlet med varme og humor i et finurligt og dynamisk sprog, der ligesom den menneskelige erindring er fuld af indskud og afveje.Andreas Maier, (f. 1967), tysk forfatter, der er født i Bad Nauheim. I dag er han bosat i Frankfurt og har udgivet mange anmelderroste romaner. Han har modtaget flere litteraturpriser, der i blandt Aspekte-Literaturpreis i 2000 for romanen Wäldchestag og Robert-Gernhardt-prisen i 2009 for romanprojektet Ortsumgehung. Han udkommer nu for første gang på dansk.
66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Værelset" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristine Kabel 27-08-2011

Den lille og den store hjemstavn

En mand, hans land og hans værelse flyder sammen i Andreas Maiers roman om 60'ernes og 70'ernes Vesttyskland. Det er på samme tid et kritisk nationsportræt og en kærlig hjemstavnsskildring, der veksler mellem at være knivskarp og tøvende. Og så er den glimrende oversat. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 14-10-2011

Kældermennesket

Første bind i Andreas Maiers monumentale og velfortalte romanserie kickstarter historien om Tysklands efterkrigshistorie med skildringen af sinken Onkel J. Han symboliserer det tilbagestående Østtyskland mens resten af familien symbolsk kan læses som personificeringen af det fremstormende Vesttyskland. Det ambitiøse projekt er bestemt ikke uinteressant. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Busch 19-08-2011

Ak, hvor forandret

Andreas Maier har skrevet denne underfundige og 'ind i mellem bevægende erindringsskitse' som 'optakt til en større familiesaga i 11 bind'. Det lover godt. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Tine Maria Winther 12-09-2011
Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 24-02-2012

Onkel Prygelknabe

Den anerkendte tyske forfatter Andreas Maier forsætter med at dele vandene: Nogen er til det tænderskære neurotiske tonefald i Thomas Bernhards forfatterskab og andre er mere til den snakkesalige, joviale og let ironiske hjemstavnsforfatterskab denne slægtsroman præsenterer. Bestem selv, men ’det er måske bedst at vente, til næste bind er kommet’. [Kort referat]

Ikke lagt online