Sportsdirektøren af Brian Holm

Spar op til

26 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Sportsdirektørenaf Brian Holm & Tonny Vorm

23. august 2011. Brian Holm modtager beskeden om, at Mark Cavendish er udgået på 4. etape af cykelløbet Spanien Rundt. Det var ikke efter planen. Den britiske sprinter skulle netop køre med på de spanske landeveje så længe som muligt frem mod VM i København, hvor han – med Brian Holm bag rattet i den britiske servicebil – skal forsøge at høste frugterne af mange års hårdt, målrettet arbejde og vinde den regnbuefarvede verdensmestertrøje. Det mål synes nu længere væk end nogensinde. Bedre bliver det ikke af, at makkerparret ikke har talt sammen siden et udmattende Tour de France, og at deres hold, HTCHighroad – verdens suverænt bedste hold – står til at lukke ved sæsonens udgang.
Hvordan den anspændte situation blev klaret, og Mark Cavendish siden blev verdensmester, kan du læse i Sportsdirektøren. Vi følger Brian Holm og hans hold igennem den dramatiske 2011-sæson, fra vinterens hårde træningslejre, over de urolige forårsklassikere til sæsonens højdepunkter i Tour de France og VM og det endelige farvel efter Paris-Tours. Undervejs fortæller han om livet på landevejene, den hårde træning, rytterhierarkier, irriterende dopingtest, sponsorpleje, dovenskab, dygtige mekanikere og om sit forhold til holdets danske ryttere, Lars Bak og Alex Rasmussen.
Sportsdirektøren giver et unikt indblik i den professionelle cykelverden, hvor interne stridigheder og store ambitioner hører hverdagen til, og hvor man som leder skal være en hård negl, men også – når man hedder Brian Holm – en flink fyr med fingerspitzengefühl og dårlige 80’er-vittigheder.
NB. Af rettighedsmæssige årsager er antallet af billeder reduceret i forhold til den tilsvarende trykte udgave.
66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Sportsdirektøren" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 06-07-2012
Vellykket læsning før, under og efter endnu en bjergetape med Sofaholdet

Tour de Brian

Sportsbiografier skal være kontroversielle for at skabe interesse og bejle til de kvindelige bogkøbere (som forærer dem til deres mænd). Denne bog af, om og med Brian Holm er ikke kontroversiel, men den er overordentligt underholdende. Brian Holm fortæller anekdoter fra cykelsportens 2011-sæson – blandt andet en tåkrummende historie med Arnold Schwarzenegger i en birolle og Brian Holm selv som skurk - og reflekterer 'over den kyniske og kaotiske industri, som han til tider har svært ved at holde ud.' Medforfatter Tonny Vorm sender røverhistorierne i mål med effektivt håndelag. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jens Andersen 23-06-2012
Brian Holm brillerer som fortæller

Kongen af tør humor

Brian Holm er formentlig verdens sjoveste sportsdirektør. I hvert fald er denne bog fyldt med tør humor, drillerier og sørgmuntre fortællinger om professionel cykelsport. Af og til bliver fortællelysten lige lovlig detaljeret, men Tonny Vorm har gjort et godt og begavet stykke redaktørarbejde som medskribent og ’Brian Holm brillerer som fortæller.’ [Kort referat]

Ikke lagt online