Danskeren bag bomben af Knud Jakobsen

Spar op til

6 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Danskeren bag bombenOm tømrerlærlingen fra Holstebro, der hjalp atombomben til verden og bestemte, hvor den skulle kastesaf Knud Jakobsen

Om tømrerlærlingen fra Holstebro, der hjalp atombomben til verden og bestemte, hvor den skulle kastes 


Historien om Charles Christian Lauritsen er den fantastiske fortælling om tømrerlærlingen fra Holstebro, der deserterede fra militærtjeneste i Danmark og var med til at konstruere verdens første atombombe.


Under første verdenskrig stak han af til USA, hvor han læste fysik og blev professor på rekordtid. Han konstruerede verdens største røntgenrør og blev berømt som fysiker. Under andenverdenskrig bidrog han til krigsindsatsen på flere områder end nogen anden.


Han konstruerede et brandrør, der kunne skyde fly ned uden at ramme, og han producerede over to millioner raketter til det amerikanske søværn. Han var hemmelig agent i Sverige og hentede Hitlers V-2-raket til England. Krigens sidste år tilbragte han i Los Alamos, hvor han reddede et fastkørt atomprogram, og hvor han var med til at udpege Hiroshima og Nagasaki som bombemål.


Efter krigen kæmpede han sammen med Niels Bohr for kontrol med atomenergi og blev valgt som formand for de amerikanske fysikere. Han var modstander af brintbomben, men tilhænger af et stærkt amerikansk forsvar og var i mange år bl.a. rådgiver for den amerikanske præsident. 


I Danmark er han glemt, men i USA er gader, biblioteker og laboratorier opkaldt efter ham, og et krater på månen bærer hans navn. Nu bliver beretningen om hans eventyrlige liv fortalt for første gang.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Danskeren bag bomben" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 22-04-2013
Utrolig og sobert fortalt historie ... så enkelt og godt kan det gøres

Til himmels lige ud ad landevejen

Blandt de 100.000 mennesker, der var med til at udvikle den første atombombe, sad en dansker med til højbords hvor de vigtigste og mest vanskelige beslutninger blev taget. Den utrolige historie om Charles Christian Lauritsen og hans fabelagtige karriere i amerikansk raketforskning fortælles sobert og lige ud ad landevejen i denne fascinerende og velunderbyggede bog. 'Så enkelt og godt kan det gøres.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Jens Holsøe 04-04-2013
En fantastisk historie ... et levende portræt af en højst speciel personlighed
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Per Storm Madsen 26-04-2013
Knud Jakobsen sørger for, at Lauritsen får sin fortjente plads i den uendelige historieskrivning om de fem onde år

Glemt helt

'Den mest betydningsfulde indsats af en dansker i de allieredes kamp imod Tyskland og Japan blev ydet af den i dag ukendte Charles Christian Lauritsen fra Holstebro.' Historien om hans rejse fra ung dansk tømmersvend til fysikprofessor i USA er lige så utrolig som det faktum, at han i dag er stort set ukendt i Danmark. Det er han dog ikke i USA, hvor han huskes og æres for sine bedrifter. Hans historie fortælles kronologisk og informativt i et lidt tørt sprog, der ville have haft godt af 'nogle dramatiske højdepunkter.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Claus Bundgård Christensen 05-04-2013
Spændende biografi om den næsten glemte vestjyde, der fik indflydelse på Anden Verdenskrigs udfald

Raket manden fra Holstebro

Når byen Holstebro bliver nævnt i avisen New York Times er det sædvanligvis Odin-teateret, der bliver omtalt, men da Knud Jacobsen undersøgte sagen, dukkede et for ham ukendt navn op. Hvem var denne Charles Christian Lauritsen, som optrådte i spalterne i verdens mest kendte avis? Såmænd en af Anden Verdenskrigs mest betydningsfulde fysikere og en god ven af atombombens fader, Robert Oppenheimer. Glemt herhjemme, men kendt og respekteret blandt fysikere i USA. Denne bog, som er resultatet af Knud Jacobsens nysgerrighed, er 'en fin og balanceret biografi, som ganske vist ikke kommer tæt på Charles Christian Lauritsen som privatperson, men som til gengæld fortæller hele den i sandhed utrolige historie om hans karriere før og efter Anden Verdenskrig. [Kort referat]

Ikke lagt online