PSYCHO ruller over skærmen. Da den når til den berømte brusebadsscene, begynder billedet at flimre. Sort skærm. Så kommer billedet igen. Et andet badeværelse, dårligere billedkvalitet. En kvinde står bag et bruseforhæng og tager bad. En gammel dame træder ind i billedet. Hun har en stor kniv i hånden. Hun trækker forhænget til side og dolker den badende kvinde talrige gange. Dette er ikke en filmklassiker, det er virkelighed. Så flimrer billedet på ny. Og den rigtige Hitchcock fortsætter ... En frygtindgydende morder render omkring i Philadelphia og kopierer berømte filmmord. Det begynder med Psycho, så følger scenen fra Farligt begær, hvor Glenn Close bliver skudt, og sådan fortsætter det – ny film, nyt mord. Jessica Balzano bliver sat til at lede sagen, mens makkeren Kevin Byrne er på orlov efter at være blevet livsfarligt kvæstet i en tidligere sag (ROSENKRANSMORDENE). Men Byrne ligger ikke stille, gamle regnskaber skal gøres op, og mens Jessicas efterforskning gradvist indkredser den maskerede morder, begynder sporene at krydse hinanden.
Montanari kan sit håndværk og mestrer at få alting til at falde i hak, men historien om den kunstfærdige seriemorder der kopierer kendte film-mord er svær at leve sig ind i og detaljerne i plottet virker noget søgt. [Kort referat]
