Tarok af Sven-Ove Kjældgaard

Spar op til

3 kr.

57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere

Tarokfamilien Laursen og Dannebrog på fire benaf Sven-Ove Kjældgaard

1977. Tusindvis af tilskuere kæmper om de bedste pladser på Billund travbane, bilerne snegler sig af sted på byens indfaldsveje. Kaos truer, da politiet over radioen griber ind og advarer folk mod at køre mod Billund.


Årsagen til tumulten hedder Tarok. En rød hest, der skal løbe sit sidste løb inden deltagelsen i verdensmesterskabet i New York om to uger. Begejstringen er enorm. Taroks ejer Karl Laursen modtager sækkevis af fanbreve, folk, der ikke kender for og bag på en hest, følger den røde hest i aviser og ugeblade, diskuterer den på arbejdspladsen og i strikkeklubben.


I dag, over tredive år senere, kan de fleste stadig huske Tarok. Mange har fortalt børn og børnebørn om travhesten, der blev en hel nations yndling. Men historien om Tarok er ikke blot en historie om en vinderhest, der løb fra alle de andre. Det er også fortællingen om en lille jysk familie og deres vej fra fattigdom til velstand, om hårdt, ihærdigt arbejde og om kærlighed. Og så er det historien om, hvordan en rød hest, satte Danmark på verdenskortet og samlede ikke blot en familie, men en hel nation.


Tarok er en øjenvidneberetning i tekst og billeder om Tarok og hans familie fortalt af Sven-Ove Kjældgaard og illustreret af Bent Tilsted – skrevet i tæt samarbejde med Jørn Laursen. Forfatter og fotograf har fulgt familien Laursen på nærmeste hold i knap 40 år. Ikke kun på væddeløbsbanerne, men også i stalden, på marken og ved kaffebordet i køkkenet.

57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Tarok" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Pernille Stensgaard 08-11-2013
Sportsjournalistik møder Morten Korch

Supertraver

Bogen om travhesten Tarok og hans jyske familie er en fortælling, hvor sportsjournalistik møder Morten Korch. Man vil elske denne bog, hvis man holder af enkle historier med folk af få ord og med solide, gennemprøvede sproglige billeder samt en konstant betoning af alt, hvad der er jysk. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 12-12-2013
Læs den hvis du elskede filmen, heste eller gerne vil lære noget om 1970'ernes Danmark

Heste-hype

Selvom man ikke er til heste, kan man sagtens læse denne fine bog om travhesten Tarok og familien, der ejede den. Denne anmelder har aldrig været pjattet med heste og har heller ikke set spillefilmen om Tarok, men lærte til gengæld en masse om det Danmark i 1970'erne, der var et helt andet sted end der, hvor hippiebevægelsen og kvindefrigørelsen herskede. [Kort referat]

Ikke lagt online