Dræbermaskine i jakkesæt
Et par dage efter at Anders Fogh Rasmussen blev overhældt med rød maling på Christiansborg i marts 2003 blev politimanden Frank Martinsen ’håndplukket til et nyt og om muligt endnu mere spændende job: livvagt for statsministeren.’ Den del af hans karriere, som har lagt titel til bogen, er dog ikke nær så interessant som de kapitler, der handler om hans tid i eliteenheden Politiets Aktionsstyrke, som blev oprettet efter terrorangrebene i München under OL i 1972 ’for at bistå de almindelige betjente i håndteringen af særlig farlige kriminelle og terrorister.’ Den velkomponerede og stramt fortalte bog eri det hele taget fyldt med ’guf om politiets arbejdsmetoder.’ [Kort referat]