En dyb, eksistentiel fortælling ... smukt fortalt
Er man først fri, når man er syg?
Delphine de Vigans debutroman om en anorektisk pige, der indlægges på et hospital, kan godt læses som en symbolsk fortælling om ’et samfund, der ikke kan rumme det svære, det følsomme og det oprørske.’ På den anden side kan den også læses som en helt konkret sygdomshistorie, for forfatteren har selv fortalt om ’en sygdomsfase i ungdommen, som hun mirakuløst overlevede.’ Under alle omstændigheder er historien både grotesk og smukt fortalt, og har en ’ægte og mørk undertone, hvor tabet, forfaldet og døden hele tiden ligger nede under det komiske og frigørende.’ [Kort referat]