Børn og digitale teknologier af Ole Christensen

Spar op til

43 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Børn og digitale teknologierpædagogik og praksis i dagtilbudaf Ole Christensen, Vibeke Schrøder og Steen Søndergaard m. fl.

I de fleste menneskers hverdag er de digitale teknologier et vilkår, og det samme gælder for børn, og i løbet af de sidste 10 år har digitale teknologier fundet vej helt ind i vuggestuer og børnehaver. Med den styrkede pædagogiske læreplan bliver digital dannelse desuden noget af det, dagtilbuddet skal arbejde med. Men hvad bidrager digitale teknologier med til de mindste børns læring, udvikling, trivsel og dannelse? Og hvordan kan de bruges på en pædagogisk meningsfuld måde? Det giver denne bog nogle bud på.
Bogen skaber et godt grundlag for at arbejde med digitale medier og teknologier i den pædagogiske hverdag. Den præsenterer en pædagogfaglig teknologiforståelse, der skærper blikket for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis og åbner for et dannelsesperspektiv, der tager de teknologiske udfordringer op.
Bogen er delt op i to, hvor første del giver et vidensgrundlag for det pædagogiske arbejde, og anden del giver indsigt i de nye praktiske, pædagogiske muligheder, som arbejdet med digitale medier tilbyder.
Med denne bog bliver det pædagogiske personale klædt på til at reflektere over valget af digitale teknologier og ikke mindst den pædagogiske brug af dem. En pædagogisk brug af digitale teknologier kan nemlig bidrage til at øge kvaliteten i pædagogisk arbejde ved at styrke børns læring, leg og eksperimenter i fællesskab med andre børn og med det pædagogiske personale.
Pædagogik og læring
Denne bog er en del af Dafolos serie 'Pædagogik og læring'. Serien består af en række grundlæggende udgivelser, der sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder.
Seriens bøger tager fat på relevante temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis.
Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser (pædagoguddannelsen, Pædagogisk Diplomuddannelse og lignende), pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter.
Omtale
'Der er tale om en meget spændende bog, lige meget hvilket synspunkt og ståsted man har i forbindelse med børn og digitale teknologier. (…) Det lykkes glimrende at skærpe læserens blik for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis samt dannelsesperspektivet i forbindelse med de teknologiske udfordringer. Det er mit håb, at det pædagogiske personale på førskoleområdet får større viden og indsigt i digitale teknologier pædagogisk og praktisk i dagtilbud. Bogens forfattere gør i hvert tilfælde deres til, at det skal lykkes.' - Birgitte Franck, Center for Høretab
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Børn og digitale teknologier' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.307 andre anmeldelser af bøger.