Den afrikanske jomfru af Helle Vincentz

Spar op til

159 kr.

67/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere

Den afrikanske jomfruCaroline Kayser #1af Helle Vincentz

DEN AFRIKANSKE JOMFRU kobler den politiske thriller med det personlige drama, og romanen giver læseren stof til eftertanke i skildringen af olieindustriens aggressive fremfærd i den tredje verden.
Caroline Kayser arbejder for et olieselskab i København. Fra Nairobi indløber en melding om, at medarbejdere på selskabets afdeling dér er involveret i voldtægt af landsbypiger. Caroline sendes til Kenya for at kvæle anklagerne og redde sit fi rmas omdømme. Løser hun ikke opgaven, bliver hun fyret. Men hvor langt er hun villig til at gå? Kan hun vende det blinde øje til mord, voldtægt og korruption? Mødet med 10-årige Sally får alvorlige konsekvenser for Caroline, der snart er jaget vildt i en hæsblæsende menneskejagt gennem Nairobis forarmede slumkvarter.
Thrilleren , der er den første om den ambitiøse forretningskvinde Caroline Kayser, er skrevet af Helle Vincentz (f. 1978) er uddannet journalist. Som Fullbright-studerende er hun uddannet fra Columbia University i New York, hvor hun studerede Human Rights med speciale i olieindustriens sociale ansvar. Inden hun blev forfatter, arbejdede hun som projektleder hos A. P. Møller Mærsk og som freelance journalist, hvor hun skrev for flere forskellige aviser og blade.
Pressen skriver:
»Den elementære krimiintrige udspiller sig på en realistisk og velresearchet bund af spændinger … Helle Vincentz afvikler sit drama i et stensikkert anslag og et spændstigt sprog ... en international thriller, der i både form og indhold nærmer sig John Le Carrésk standard.«
– Tonny Vorm, Information
»Flot og yderst velkomponeret … Romanens plot er ikke bare overraskende, det er simpelthen ikke til at vaske af sig igen.«
– Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen
»Vi er straks i gang. Med drejebogsagtig præcision sættes scenen i det fattige Afrika …velsmurt med fremdrift via handlingsmættede situationer i rap … Det er en velbevandret dame, som her træder ind på den skønlitterære scene med en bog, som vi nok kan glæde os til at læse fortsættelsen af .«
**** – Anne Mette Busch, Nordjyske Stiftstidende 
»Med debutromanen, ‘Den afrikanske jomfru,’ gør Helle Vincentz en flot entre på den litterære scene. Vi får en gennemarbejdet historie om en stor dansk oliekoncerns dybt umoralske fremfærd på det afrikanske kontinent … Godt gået.«
**** – Jan Vandall, MetroXpress
»Der er udviklingspotentiale i den bærende figur … Det lykkes for Caroline at overraske.«
**** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten
67/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Den afrikanske jomfru" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 18-03-2011

Dansk international thriller

Helle Vincentzs debut holder som den internationale thriller den udråbes til at være: Det er en spændingsroman med et "stensikkert anslag og spændstigt sprog", der også formår at være nuanceret. "John Le Carrésk standard". [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Louise Windfeld-Høeberg 25-03-2011

Flot og fordomsfuldt

Helle Vincentz har skrevet en 'flot og yderst velkomponeret' thriller om en forretningskvinde, der må en tur til Afrika for at afværge en skandale. Romanen er stærkest når den tager fat i den indre dynamik i de multinationale selskaber og særligt deres skruppelløse adfærd i jagten på naturressourcer. Desværre er skildringen af Afrika fornærmende stereotypt og uden hold i virkeligheden. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 18-03-2011

Her begynder en ny serie

Helle Vincentz har skrevet en god CSR-krimi (Corporate social responsibility) om advokaten Caroline Kayser, der skal inddæmme en truende skandale i Kenya for sit danske firma. Der er en hel del indforstået business-snak, og klichéerne er mange, men hovedpersonen er interessant, og man er underholdt fra start til slut. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Sophie Engberg Sonne 19-03-2011
17/100
B
i Berlingske
anmeldt af Else Cornelius 18-03-2011

Velkommen til floskelfabrikken

Kedelig historie fyldt med klicheer om en ung jurist fra et oliefirma, der sendes til Afrika for at løse et lokalt problem. Desværre er persongalleriet så lille, at man nemt gætter hvem der ikke har rent mel i posen. [Kort referat]

83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 07-01-2016
Et højspændt drama ... god underholdning
Ikke lagt online
83/100
L
fra Lidtbedreliv
anmeldt 08-10-2016
Spændingen bliver holdt til det sidste
80/100
FI
fra Bogfidusen
anmeldt 30-10-2016
Hjerteskærende og rystende læsning
Medrivende, rørende og skræmmende