Besynderligt ophedet og foruroligende
Der er en fortættet uafvendelighed i Jon Fosses lille roman om de par timer, der går fra en mand nærmer sig en ny til han bliver sat fast for mord. Som læser får man lyst til at råbe ’vend om,’ men der er ikke noget at stille op over for fortællingens ’rytmisk gentagende kværnen frem mod slutningen.’ Bogen er uden punktummer og ’refleksioner, beskrivelser og småstumper gentages i bestandige mønsterdannelser, der går klart og skarpt igennem i Karsten Sand Iversens fordanskning.’ [Kort referat]