Vinternoveller af Ingvild H. Rishøi

Spar op til

57 kr.

85/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Vinternovelleraf Ingvild H. Rishøi

Ingvild H. Rishøi er et af de største talenter i norsk litteratur og har fået en række priser for sine novellesamlinger. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver.
”Per Pettersons realisme møder H.C. Andersens eventyrfortællinger i Ingvild H. Rishøis vinternoveller.” NRK
Brageprisen. Kritikerprisen.
Anmelderne skrev:
”En ung enlig mor har hentet sin datter i børnehaven. Det er vinter og koldt. Datteren har tisset i bukserne. De har tres kroner til resten af weekenden. Spørgsmålet er om de skal bruge pengene på at tage bussen hjem, eller om de skal købe et par tørre trusser. Datteren vil helst give pengene til en tigger, moren siger nej: «Vi kan ikke hjælpe alle.» Citatet er titlen på den første af de tre fortællinger i Ingvild Rishøis tredje novellesamling. «Søskende» handler om pigen på sytten som stikker af med sine to små halvsøskende, så børneværnet ikke skal skille dem ad. «Den rigtige Thomas» handler om en mand som lige er kommet ud af fængslet og skal have besøg af sin lille søn. Thomas har en plan klar, han vil så gerne gøre alt rigtig. Det hele ramler for ham da han skal købe en pude til sønnen. Der er så mange valg man skal tage. Han går i panik.
Ingvild Rishøi skriver om de svageste af os. Om dem som falder udenfor, socialklienterne, de udstødte om du vil. Et samlet kritikerkorps har sagt det før. Jeg gentager det. Ingvild Rishøi er en helt suveræn novellist.”
- DAGBLADET
"Ingvild H. Rishøi skriver noveller i absolut topklasse." - Klassekampen
"For er det noget som kendetegner det her forfatterskab, må det være solidariteten og empatien Rishøi har med sine personer. De vil så gerne det gode, hendes snublefotinger. Det formidler disse bøger med en helt særlig varme og litterær følsomhed." - Aftenposten
"Med denne samling fortsætter Rishøi med at brillere. Hendes følsomhed for menneskelig magtesløshed og fortvivlelse er imponerende. Hun konverterer tung materie til elegant novellekunst. Hun skriver tæt og utroligt fængslende, og udfolder et stort register af indsigt om mennesket." - Vårt Land
"Ingvild H. Rishøis noveller bliver kun bedre. Skæve hverdagsskæbner er formidlet med stor empati." - Bergens Tidende
"Det her er novellekunst i international topklasse." - Hamar Arbeiderblad
"Forfatterens stilsikre og nøgterne behandling af stoffet kalder på læserens medfølelse og gør Vinternoveller til stor kunst." - Stavanger Aftenblad
85/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Vinternoveller" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 31-03-2015
Så realistisk råt og usentimentalt, at enhver nuværende og kommende socialminister burde læse med

Kunst kan gøre os til bedre mennesker

Norske Ingvild H. Rishøi er ’en fuldkommen enestående forfatter,’ som i disse tre noveller ’om forpjuskede mennesker, der er faldet ud i verden, socialt, familiemæssigt og personligt’ både tænder et håb og fortæller så ’realistisk råt og usentimentalt, at enhver nuværende og kommende socialminister burde læse med.’ [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johanne Mygind 20-03-2015
Ingvild Rishøi har en rent ud forbløffende evne til at udfolde små hverdagssituationers dramatiske potentiale
Ikke lagt online
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Marianne Koch 08-05-2015
Livsbekræftende læsning fra samfundets bund
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 11-04-2015
Noget nær fuldendt
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 14-06-2015
Rishøj er fortsat nordisk mester i med fine, enkle midler at tegne hele mennesker med store historier
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 05-04-2015
Godt gammeldags gribende
Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 27-03-2015
Det fintmærkende sprog er godt gengivet på dansk
100/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Bent Stenbakken 08-04-2015
Stor kunst med få, præcise ord ... lavmælt og underspillet, men desto mere bevægende

Når 20 kroner er mange penge

Hjertegribende, bevægende og med et lysende medmenneskeligt budskab er Ingvild H. Rishøis tre noveller om en række mennesker fra den norske underklasse, der selvom de kæmper knapt kan få en almindelig hverdag til at hænge sammen. Forfatteren skriver, så man mærker afmagten og hjælpeløsheden og sidder tilbage med den smertelige erkendelse, at der skal så ’lidt til for at tingene bliver bedre, selvom så meget er gået galt.’ Det er stor kunst og man kunne ønske, at ’en tidligere kuglestøder og lavtlønsforkæmper eller en partiformand, der får sit habitforbrug betalt af partikassen, tog sig tid til at læse norske Rishøis lille novellesamling.’ [Kort referat]

Ikke lagt online