Elskede huse af Suste Bonnén

Spar op til

89 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Elskede husekærlighed til fredede huseaf Suste Bonnén & Louise Svanholm

Hvad er et hus uden de mennesker, der bor i det? Og hvad gør, at nogle mennesker har tabt deres hjerte til og vil gå gennem ild og vand for at bevare og beskytte de huse, som Kulturstyrelsen har fredet?

Fotograf Suste Bonnén sætter i denne bog fokus på en række af Danmarks fredede huse og de mennesker, der bor i dem og tager sig af dem.

I billeder og tekst fortæller hun, hvordan de passer på, maler, graver, kalker, støtter, river ned, bygger op og skaber historie, mens de tager sig af Danmarks kulturarv.
Tag med rundt til Taarnborg i Ribe, salmedigteren Brorsons gamle hjem, til Gotvedskolen på Frederiksberg, hvor kroppen holdes ved lige, og Højerup Gl. Kirke på Stevns, en af de eneste fredede kirke i Danmark.

I bogen besøger vi også lyrikeren Pia Juul i Bakkehuset på Frederiksberg, refugiet Klitgården i Skagen og de 90 beboere på Christiansø blandt mange andre.

Suste Bonnéns smukke fotografier og indlevende tekst fortæller om danske huse, der bliver bevaret i kraft af deres unikke arkitektoniske egenskaber, og ikke mindst om de mennesker, der med deres kærlighed til huset er med til at bevare Danmark.

Suste Bonnén er fotograf, kunstner og cand.mag. i musik. Hun har udgivet en lang række foto- og portrætbøger og haft udstillinger landet over.

»Bogen er en meget original måde at fortælle om særlige huse på. Helt personligt vælger Suste Bonnén at fokusere på dem, der bor i de fredede huse og har kærlighed til husene. En overraskende vinkel. Smukt fotograferet og meget, meget velskrevet. Poetisk, fint indlevet og afvekslende i formen. Bravo!«.
Peter Olesen, forfatter og journalist

»Aldrig før har man set sammenspillet mellem mennesker og huse på den inspirerende måde«.
Suzanne Brøgger, forfatter
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Elskede huse" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Helle Sahl Madsen 29-12-2014
En flot og poetisk bog ... fuld af skønne og poetiske billeder