Parate børn af Dil Bach

Spar op til

58 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Parate børnforestillinger og praksis i mødet mellem familie og daginstitutionaf Dil Bach, Allan Westerling m. fl.

Børns liv er fuld af overgange og er i stigende grad kommet til at handle om at blive parate til det næste, de skal. Både politisk og pædagogisk er der stigende fokus på børns parathed, fra de er helt små. Begrebet har i høj grad at gøre med den række af institutioner, som børn vokser op i.

Denne bog handler om børns parathed, som den skabes og forhandles i mødet mellem daginstitution og familie. Bogen baserer sig på et nyligt afsluttet, større forskningsprojekt foretaget i i tre danske daginstitutioner og suppleret med bl.a. studier i Singapore og historiske studier af tiden før indførelsen af pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner i 2004.

Bogens forfattere viser, at parathed i forhold til det sociale fortsat har en dominerende plads i daginstitutionsbørns liv. Men også, at der er sket en forskydning fra de fællesskabsbaserede værdier til i højere grad at forstå de sociale værdier som individuelle kompetencer. Den viser, at såvel pædagoger som forældre er optagede af at praktisere et ideal om at samstemme deres opdragelses- og samværsformer i forhold til barnet. Den viser, at statslige og institutionelle logikker også har infiltreret hjemmets private sfære, hvor forældrene forventes at agere som en slags lægmandspædagoger.

Bogen kan læses som en fortløbende, samlet fortælling. Men dens kapitler kan samtidig læses som enkeltstående artikler, der hver dækker særlige aspekter af problematikken parathed.

Bogen henvender sig til både praktikere, ledere og beslutningstagere inden for daginstitutions- og skoleområdet samt selvfølgelig forskere inden for samme område.

Forfatter- og forskningsgruppen består af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og RUC, alle tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Parate børn' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.370 andre anmeldelser af bøger.