Sorte sjæleaf Andreas Hauptmann

En slaveejer dør på Sankt Croix, og med ét er hans danske søn, Janus La Cour, ejer af plantage, guld, slaver, elskerinder og familie. Hans vestindiske halvfamilie fortæres af usikkerhed og jalousi. Imens vokser usikkerheden i de danske kolonier, hvor von Scholten kæmper hårdt for at frigive slaverne. Janus La Cour er fanget. Skal han frigive sine slaver og gå økonomisk til grunde, eller skal han opretholde det umenneskelige slaveri og blive rig? Sorte sjæle er inspireret af virkelige hændelser og personer i Danmarks vigtigste koloni.

Janus kiggede udover kanten på kareten og så liget af en 7-8-årig mørk dreng. Tøjet var revet i stykker og afslørede hans tynde, benede krop, der lå med det ene ben brækket ved den støvede vej. Drengens ansigt var dækket af størknet blod fra det slag, der havde stoppet hans flugt, og fluer summede ivrigt omkring den fugtige røde masse, som myldrede med hvidstrukne orme, der bulnede ud fra hans hoved. Drengens tynde ribben stod i skærende kontrast til hans mave, der bulede grotesk ud af råd, så den stod udspændt og skinnede i den skarpe sol. Janus fik kvalme. ”Hvor længe skal han ligge der?” spurgte han med ubehag og sammenknebne øjne. Advokaten trak på skuldrene. ”Til der kommer nogen og flytter ham!” Advokaten så op på Janus og tilføjede formildende: ”De vænner Dem til det.”