På Frans af Assisis veje af Jørgen Johansen

Spar op til

129 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

På Frans af Assisis vejeEn italiensk rejseaf Jørgen Johansen


Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226).

Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien. 

Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende. 

PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen.

Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid. 

PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg.


Om forfatteren
Jørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.
66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "På Frans af Assisis veje" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Steffen Heiberg 30-05-2019
Smukt illustreret ... kan kun anbefales

Kan Frans af Assisi redde os fra klimakrisen?

Jørgen Johansen agerer kyndig guide på en kulturhistorisk rejse med Frans af Assisi. Og så skriver bogen sig ind i et aktuelt nutidigt tema. [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Bjørn Bredal 14-06-2019
Inspirerende lille bog

Fred og alt godt

Inspirerende lille bog fra Jørgen Johansen om Frans og om Assisi. [Kort uddrag]

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Arne Mariager 06-07-2019
En dejlig bog
En glimrende turistguide for italiensfarere

Vi må tage hatten af for den helgen

Frans af Assisi vendte ryggen til rigdommen og ansigtet mod mennesket - ny bog følger de veje, som Frans gik. [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anne Knudsen 10-05-2019
Virker som en lukket fest

Mellem venner

Rejseminder. Det vrimler med spor efter Frans af Assisi mellem Rom og Venedig. Hos Jørgen Johansen får vi udlagt nogle af dem. [Kort uddrag]

67/100
BS
Glimrende anmeldelse fra Bogsyn
anmeldt 27-07-2019
En lille perle af en bog