Længslen er din gave af Søren Kierkegaard

Spar op til

64 kr.

90/100
Fremragende bog
ifølge 2 anmeldere

Længslen er din gaveKierkegaards bønneraf Søren Kierkegaard & Joakim Garff

Søren Kierkegaards bønner, omkring 100 i alt, foreligger ikke som en enhed, men er spredt ud over forfatterskabets opbyggelige taler og dagbøgernes mange tusinde sider, hvor de længe har levet en temmelig upåagtet tilværelse. Nogle af bønnerne i dagbøgerne har skitsens lidt henkastede karakter, andre er tydeligvis personlige, hvis ikke private, mens andre igen formentlig ikke har været tænkt som bønner, men alligevel har taget bønnens retning og fået dens form i løbet af skriveprocessen. 

Kierkegaard påstod ikke ligefrem, at bønnen var et religiøst instinkt, men han gik dog så vidt som til at hævde, at bønnen er lige så livsnødvendig som vort åndedræt, en forestilling, der i øvrigt skriver sig langt tilbage i kristendommens historie. Han var sig yderst bevidst, at Gud var uforanderlig, men at den bedende via denne intime kontakt kunne forandre sig. I den forstand foregriber han det moderne psykologiske jeg, som i en terapeutisk situation møder sig selv. Men samtidig er bønnen noget andet og mere end selvterapi og meditation. 

"Længslen er din gave" er første samlede udgivelse af Kierkegaards bønner. Bogen er inddelt i temaer og forsynes med et introducerende essay af Joakim Garff, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Værket gennemillustreres af kunstneren Sys Hindsbo.

OM FORFATTEREN
Joakim Garff (f. 1960) er teolog, ph.d., leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. I 2000 udgav han den prisbelønnede bestseller SAK, som udkom verden over. Siden har han bl.a. skrevet en biografi om Søren Kierkegaards forlovede, Regine Olsen.
90/100
Fremragende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Længslen er din gave" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Thomas Reinholdt Rasmussen 20-11-2018
En meget smuk udgivelse

Bønnens poetiske teologi

Spredt rundt om i Søren Kierkegaards forfatterskab findes i omegnen af 100 bønner. De findes både i de udgivne skrifter og i hans papirer og journaler. [Kort uddrag]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jens Bærentzen 14-12-2018
Rystende nutidige bønner – og en juvel i dansk andagtslitteratur
En smuk og indbydende udgivelse ... lidt af en aha-oplevelse

Den bedende seismograf

Åndedræt. Ny udgave af Søren Kierkegaards bønner viser først og fremmest et menneske, der døjer med at komme fri af sig selv. [Kort uddrag]