Mellem frygt og håb af Bjørg Tulinius

Spar op til

79 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Mellem frygt og håb18 forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundredeaf Bjørg Tulinius & Michael Bach Henriksen

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? 

Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget.

Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek.

Om forfatterne:
Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad.

Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.
76/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Mellem frygt og håb" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anne Marie Pahuus 08-11-2019
Yderst tankevækkende bog

Yderst tankevækkende bog om den tid, vi lever i

Interviewbogen ”Mellem frygt og håb” med en række førende internationale stemmer rummer talrige originale tanker, der kan gribes og bruges og giver håb. [Kort uddrag]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 25-11-2019
En debatbog, som holder ånden svævende og hjernen smidig

Over døgnflueniveau

Litteraturredaktør Michael Bach Henriksen og kulturjournalist Bjørg Tulinius ved Kristeligt Dagblad udgiver eftertænksomme interviews om den moderne verdens enorme udfordringer. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Kresten Lundsgaard-Leth 01-02-2020
Mere eller mindre vellykket

I ny interviewbog taler 18 prominente forfattere om eksistens i det 21. århundrede

Samtalerne i Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksens interviewbog ’Mellem frygt og håb’ bliver en slags multiperspektivisk samtalemosaik, der i lidt for vid udstrækning er overladt til den enkelte læser selv at samle op. [Kort uddrag]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Hans Gregersen 05-12-2019
Inspirerende ... kloge mennesker med både hjerne og hjerte på rette sted
Ikke lagt online
80/100
JO.
fra journalisten.dk
anmeldt af Steffen Moestrup 17-12-2019
Et nuanceret, inspirerende og alsidigt værk
100/100
AL
fra Altinget
anmeldt af Peter Skov-Jakobsen 22-12-2019
Der er en tankens storhed over disse 18 kapitler
En god bog til at komme videre på

Anmelder: Ny bog giver mig lyst til at leve endnu længere

Der er en tankens storhed over bogen 'Mellem frygt og håb' om eksistens i det 21. århundrede. En vidde og en horisont, der får mig til at ønske, at jeg kunne nå meget mere, skriver biskop Peter Skov-Jakobsen og kvitterer med seks A'er. [Kort uddrag]