Orientalisten af Tom Reiss

Spar op til

195 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

OrientalistenPå sporet af Lev Nussimbaums besynderlige og farlige livaf Tom Reiss

”En vidunderlig beretning, smukt fortalt … fortryllende, gribende og næsten utrolig.” The New York Times

Historien om Lev Nussimbaum er så fantastisk, at man kunne tro, det var en roman. Men indholdet er fuldstændig autentisk. Man fristes næsten til at kalde bogen for magisk realistisk non fiction. Lev Nussimbaum levede og døde som et udpræget mysterium – et omvandrende menneskeligt paradoks med et væld af fascinerende og flamboyante personaer. Nu opruller den pulitzer-vindende forfatter Tom Reiss hele historien om jøden, der iscenesatte sig selv som litterær personlighed og muslimsk prins midt i Nazityskland.

Lev Nussimbaum blev født på et tog i Kiev i 1890, men voksede op i det olierige Baku i Kaukasus. Efter flugten fra Baku i kølvandet på den russiske revolution, hvor Bolsjevikkerne slog hårdt ned på landets oliemagnater, skabte den unge, usædvanlige mand sig et forfatternavn i 20’ernes og 30’ernes Berlin. Som Essad Bey specialiserede han sig i at skrive om den mystiske og fascinerende orient – altid farverigt og malende og med et frit forhold til sandheden. Hvad enten han iscenesatte sig som muslimsk prins, eksiljøde, Essad Bey eller Kurban Said (forfatter til den af eftertiden lovpriste kærlighedshistorie Ali og Nino) var den østlige mystik, orienten og dens magnetiske tiltrækningskraft på europæerne, hovedingrediensen i hans værker og i hans flamboyante personaer.

Orientalisten er en enestående historie om en fascinerende løgner og eventyrer. Tom Reiss rejser bogstaveligt talt land og rige rundt i et forsøg på at komme nærmere sandheden om forvandlingskunstnerens Lev Nussimbaums utrolige liv og kommer undervejs ud for møder, der er næsten ligeså dramatiske, overraskende og hjerteskærende, som hans hovedpersons liv.

Tom Reiss: (f. 1964) er amerikansk forfatter og journalist med speciale i den fængende, fortællende historiske biografi. Reiss er bosiddende i New York og vandt i 2013 den prestigefulde Pulitzer-pris for hans seneste bog Den sorte greve.
82/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Orientalisten" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 29-10-2015
Fabelagtig historieskrivning ... ganske simpelt forrygende læsning

Fra jødisk flygtning til orientalsk prins

I 1998 rejste den amerikanske journalist Tom Reiss til byen Baku ved Det Kaspiske Hav i Aserbajdsjan. Han skulle egentlig skrive om landets olieproduktion, men undervejs læste han en kærlighedsroman fra 1930’erne af pseudonymet Kurban Said, som foregår i Baku og blev nysgerrig på hvem forfatteren var. Denne forrygende bog handler om hans jagt på Kurban Saids sande identitet, og som viste sig at være en jøde ved navn Lev Nussimbaum og tilmed en ’af de mærkværdigste skæbner fra det 20. århundrede.’ Via hans ’livshistorie kaster Tom Reiss lys over Europas mest dramatiske periode, men også over en lang række mere eller mindre ukendte menneskeskæbner, der hver især kunne skrives bøger om. Det er fabelagtig historieskrivning, som varmt kan anbefales.’ [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Marcus Rubin 01-04-2016
Forrygende og forbløffende bog
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Michael Böss 06-11-2015
Spændende ... indsigtsfuld
Ikke lagt online
N
Nilles litteratur
anmeldt 08-01-2017
H
historie-online.dk
anmeldt af Brian Traantoft Rasmussen 15-12-2015