Genopdragelsen af Anton Geist

Spar op til

49 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere

GenopdragelsenEn dokumentarisk beretningaf Anton Geist, Lasse Skou Andersen, & Sebastian Abrahamsen

Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.

Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.

Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.

”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogen

Anton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.

Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.
72/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Genopdragelsen" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 22-12-2020
En bog, vi alle kan blive klogere og måske endda bedre mennesker af
En lettilgængelig dokumentarisk beretning om et tungt emne

Man bliver berørt, rystet og rasende

Tre journalisters nøgterne dokumentariske »Genopdragelsen«, om en ung dansksindet kvinde med pakistanske rødder, der sendes på genopdragelsesrejse i sine forældres oprindelsesland, er en rystende rejse gennem systemsvigt, mørketal og middelalderlige skikke. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Anne Knudsen 23-12-2020
Gruopvækkende historie ... man kan dårligt få vejret af rædsel
Grundigt, journalistisk arbejde
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Geeti Amiri 27-11-2020
Obligatorisk læsning

Samias sjæl var syv år i helvede

Bogen om Samia er obligatorisk læsning for alle, som læser til og arbejder som pædagog, lærer, socialrådgiver, sygeplejerske og politibetjent. Foruden menige borgere, fordi den tjener almenvellet, vores sammenhængskraft. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Søren K. Villemoes 27-11-2020
Medrivende og spændende læsning ... en rigtig pageturner
Meget grundigt researchet

Intet nyt er vigtigt nyt

Tre Information-journalister har rekonstrueret en ung kvindes genopdragelsesrejse til Pakistan. Bogen bringer ikke ny viden, men den er elementært spændende og læses som en pageturner. [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristian Østergaard 18-12-2020
En væsentlig bog

Hjertets ondskab hele vejen igennem

Man gjorde et barn fortræd: ”Genopdragelsen. En dokumentarisk beretning” er en gruopvækkende skildring af pakistansk genopdragelse. [Kort uddrag]

83/100
AL
fra Altinget
anmeldt 26-12-2020
Gribende og foruroligende

Pia Olsen Dyhr: Ny bog viser sandheden bag den sociale kontrols rædsler

Den dokumentariske beretning 'Genopdragelsen' om en ung pige, der bliver udsat for tortur og ender i slavearbejde i Pakistan, er en fortælling om svigt på alle niveauer, skriver Pia Olsen Dyhr. [Kort uddrag]

67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Lone Kühlmann 16-01-2021
Rystende dokumentation

”Genopdragelsen” – Det rager os en papand, om du lever eller dør

I sin anmeldelse af den dokumentariske bog Genopdragelsen griber Lone Kühlmann til et citat fra Paul Hammerich, ”at i Danmark er vi gode til førstehjælp, men rigtigt dårlige til andenhjælp”. Bogen giver et rystende indblik i pakistanske normer og et dansk bureaukrati, der lader danskfødte Samia i stikken. [Kort uddrag]

67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Jane Andersen 09-01-2021
En barsk, hjerteskærende og virkelig god dokumentarisk beretning
Ikke lagt online
67/100
BV
Glimrende anmeldelse fra Bogvægten.dk
anmeldt af Birte Strandby 11-12-2020
Giver stof til eftertanke
Ikke lagt online