Arabiske storbyer i Det Osmanniske rige af André Raymond
66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Arabiske storbyer i Det Osmanniske rigeCarsten Niebuhr Biblioteket #25af André Raymond

André Raymonds værk om de arabiske storbyer er banebrydende og en af de helt store klassikere inden for den historiske og by-sociologiske forskning. I bogen fokuserer han på Algier, Tunis, Kairo, Damaskus, Aleppo, Bagdad og Mosul i perioden fra osmannernes erobring i begyndelsen af 1500-tallet og frem til slutningen af 1700-tallet. I værket beskriver han alle aspekter af livet i byerne lige fra arkitekturen i såvel rigmandskvarterer som fattige forstæder og erhvervslivet til janitshar-korpsets deroute, beredskabet ved ildebrande, den sociale kontrol i boligkvartererne, bøllebander og forholdene for kristne, jøder og etniske minoriteter. Samtidig tegner André Raymond et billede af den historiske udvikling og de politiske forhold i de arabiske provinser, og han fremhæver den økonomiske fremgang og vækst i storbyerne. Den kom takket være det kolossale indre marked med fælles møntfod og ensartet lovgivning, som Det Osmanniske Rige oprettede. Bogen er et mønstereksempel på grundforskning, fordi André Raymond har været i arkiverne i både Istanbul og de arabiske byer, og samtidig lever fortællingen i kraft af citater fra samtidige maleriske rejseskildringer og lokale krønikeskrivere. 
66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Arabiske storbyer i Det Osmanniske rige" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Jalving 27-05-2014
Smuk, gennemillustreret og veloversat bog
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Frederik Stjernfelt 08-08-2014
Lægger en vigtig og fascinerende brik i civilisationens historie

Arabisk urbanitet

Denne nyklassiker om arabiske storbyer er en vigtig og fascinerende brik i civilisationens historie. Bogen giver et fint overblik over de arabisk-tyrkiske kulturers bidrag til byudviklingen, og hvis man har været i nogen af byerne, er den en øjenåbner, da den giver en bredere forståelse af en lang række interessante egenskaber ved disse særlige byer. Man kan dog undre sig meget over, at omtalen af slavehandlen er stort set fraværende i den ellers detaljerede gennemgang af lav og handel. Bogen er udstyret med kort over de forskellige byer, og selvom det er småtterier kunne man have ønsket sig et genoptrykt Kairokort ligesom samtidige stik ville supplere Hans Munk Hansens aktuelle fotos. [Kort referat]

Ikke lagt online