Hvad har John Cages kompositioner til fælles med Gunnar Björlings digte? Hvorfor er Maurice Ravels klavertrioer og Virginia Woolfs prosatekster på bølgelængde? Denne bog svarer, at værkernes stemmeføring og rytme er det, der forener værkerne - men også adskiller dem. Alle har de deres eget tonefald, og når det opleves gennem lytningen og læsningen, sættes man i en særlig stemning. Lyden bringer kunstarterne på talefod: Stemme og rytme er musikalske fænomener, men de kan også på en beslægtet måde være betydningsbærende i både lyrik og prosa.
Lyd, litteratur og musik opstiller et vokabular for den feeling, der opstår i oplevelsen af og bevægelsen imellem musik og litteratur. Med analytisk udgangspunkt i Cage og Björling, Ravel og Woolf formuleres som noget nyt et præcist sprog for, hvordan stemning fungerer i oplevelsen af kunst. Særligt præsenterer bogen ideen om, at det lydlige skal forstås som en gestus, hvor modtageren i dobbelt forstand tiltales af værket.
Vedlagt er en cd med John Cages komposition "Five" (1988), indspillet af vokalensemblet Ars Nova, 1998 - samt to forskellige indspilninger af Maurice Ravels Klavertrio i a-mol, 1. sats (1911), den ene ved Beaux Arts Trio, 1983, den anden ved Københavns Klavertrio, 1993.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Lyd, litteratur og musik' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.307 andre anmeldelser af bøger.
