Den franske encyklopædi - artikler i udvalg af Denis Diderot

Spar op til

42 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder

Den franske encyklopædi - artikler i udvalgEn del af Klims kulturklassikeraf Denis Diderot & Jean le Rond d'Alambert

Denne bog rummer et udvalg af tekster fra 'Den franske Encyklopædi'. Dette omfattende opslagsværk blev til i perioden 1751-72 med Diderot og d’Alembert som hovedredaktører og er blevet selve symbolet på oplysningsbevægelsen.

Encyklopædiens udtalte ambition var at samle al verdens kundskab, teoretisk såvel som praktisk, for at denne kunne spredes til så mange mennesker som muligt i fremskridtet og oplysningens navn. Værket var et kollektivt projekt – intet mindre kunne gøre det, når der var tale om den encyklopædiske ambition at samle hele verdens viden i bogform. Blandt bidragyderne finder vi – ud over de to redaktører – navne som Voltaire og Jaucourt.

De udvalgte artikler – med tilhørende plancher – centrerer sig især om oplysningstænkernes opgør med kirke, tradition og politiske uretfærdigheder. Over for en viden baseret på tradition, autoritet, overtro og frygt stillede man sin egen oplyste, sanddruelige og humane viden. På grund af dette stærke oplysningsmotiv og værkets altomfattende karakter lader encyklopædien sig beskrive som oplysningens bibel og som anledning til en række af tidens største kampe om meningsfrihed.
80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Den franske encyklopædi - artikler i udvalg" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Asger Brandt 20-06-2014
Er blevet stående som monumentet over den franske oplysningstid

Forløberen for Wikipedia

Den franske Encyklopædi, der udkom i 28 bind med 74.000 artikler i årene 1751-1772 er blevet 'stående som monumentet over den franske oplysningstid' og kan sagtens betragtes som det åndelige og redaktionelle forbillede for vore dages Wikipedia. Dette lille, men væsentlige udvalg af tekster fra det gigantiske værk – med grundigt og glimrende efterord af Frank Beck Lassen – fungerer dels 'som en nøgle til oplysningen som idé, dels som en præsentation af artikler, der indeholder grundlæggende refleksioner over det encyklopædiske projekt i sig selv.' [Kort referat]