Fra mine unge bevægelser af F. P. Jac

Spar op til

99 kr.

62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Fra mine unge bevægelserEfterladt og ikke bogført prosa 1980-2008af F. P. Jac

F. P. Jac døde 25. december 2008. Han efterlod sig forskellige manuskripter hvoraf nogle allerede er udgivet. Med denne bog afrundes hans prosaforfatterskab idet den rummer (næsten) alle efterladte prosatekster samt alle de prosatekster redaktøren har kunnet opspore som ikke har været trykt i en af F. P. Jacs egne bøger dvs. tekster fra aviser tidsskrifter og antologier.F. P. Jacs forfatterskab hører til de vigtigste i det 20. århundredes danske litteratur. Hans prosa er som hans poesi kendetegnet ved hans formidabelt nyskabende sprog og også tematisk er der overensstemmelser. Bogen indeholder tekster af vidt forskellig karakter. Der er noveller oftest af erotisk karakter der er erindringsessays fra barndommen og fra den første tid som forfatter. Der er overvejelser om poesi tekster om malerkunst og enkelte kunstnere. Men først og fremmest er bogen en besyngelse af livet i alle dets facetter. Med denne bogs udgivelse er det muligt at se F. P. Jacs forfatterskab i sin helhed. Bogen afslutter udgivelsen af hans efterladte skrifter. I 2010 udkom et tilsvarende bind med alle F. P. Jacs efterladte og ikke bogførte digte med titlen Man tror man samler sig til hele livet. Begge bind er redigeret af Asger Schnack.
62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Fra mine unge bevægelser" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 09-04-2017
Et kraftfuldt, uomgængeligt forfatterskab i moderne dansk litteratur

Jeg er den største

6-dobbelt anmeldelse: Med de seks bind ”Bibliotek Jac” har den kontroversielle og sprogligt nyskabende digter fået samling på sine værker, så en meget stor del af hans digte, hans prosa, romaner og erindringer nu er lige til at gå til. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Thomas Bredsdorff 10-10-2011
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 23-09-2011

Fri leg med Jac

F. P. Jacs efterladte prosa fra 1980 til hans død i 2008 er en blandet landhandel, men som helhed giver bogen et glimrende og vigtigt billede af hans ’spraglede og alvors-glade forfatterskab.’ Samlingens ubestridelige højdepunkt er ironisk nok ikke en prosatekst, men digtet Steinarosa, som vennen og kollegaen Asger Schnack skriver om i sit efterskrift. [Kort referat]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 10-09-2011

Et unødvendigt opsamlingsheat

Hermed udgives "noget af en rodebutik" af blandede prosastykker fra F. P. Jac, men alt for få af dem har den fornødne kvalitet og tidløshed til at tåle at blive genoptrykt. Bogen har udelukkende interesse for aficionados. [Kort referat]