Brooklyn af Colm Tóibín

Spar op til

34 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Brooklynaf Colm Tóibín

Brooklyn er en både en eksemplarisk roman om immigration og et stemnings- og tidsbillede af 1950 ernes Irland og New York. Men endnu mere end det: Et psykologisk indlevet portræt af en ung pige og hendes identitetsskabende rejse fra den irske provins til storbyen New York. Colm Tóibín maler et Irland og et New York frem der var engang samtidig med at han på suveræn vis får læseren til at indleve sig i sin unge kvindelige hovedpersons liv og skæbne: hendes rejse ud til en verden der er fuldkommen ny og fremmed for hende. Fra den dybeste irske provins ankommer hun til New York opfyldt af uvished og forventninger og især håb om at kunne skabe sig et bedre liv. Brooklyn er en mesterlig skildring af en gammel verden anno 1950 med swingmusik den nye glæde ved nylonstrømper og andre sensationelle nyskabelser. Men det er også en moderne fortælling om indvandrerens fundamentale dilemmaer og vilkår i en globaliseret verden set gennem Colm Tóibíns indlevende og menneskekyndige optik. Colm Tóibín er irsk forfatter (1955). På dansk er bl.a. udkommet romanerne Nattens historie (1999) Blackwater Fyrskib (2000) og Mesteren (2006). Om Mesteren skrev den danske presse: Blændende romanbiografi om de afgørende år i Henry James' forfatterliv." - Jyllands-Posten. Det er de tunge drenge i litteraturhistorien man kommer til at tænke på. Thomas Manns Døden i Venedig og Herman Bangs Michael dukker op i erindringen når man uvilkårligt trækkes ind i Colm Tóibíns intelligente og indlevede skildring. - Berlingske ******
72/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Brooklyn" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anders Engberg-Pedersen 19-05-2011

Transatlantisk kærlighed

Colm Tóibín har skrevet "en smuk lille roman om livet og kærligheden" på tværs af to kontinenter. Vi følger pigen Eilis Lacey, der bryder op fra sin irske provinsby for at prøve lykken i New York. Toibín skildrer fint eksilets pris, der sættes på spidsen, da den unge pige tvinges til at vælge mellem sin kæreste hjemme i Irland og hans amerikanske rival. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 07-06-2011

Ud i en større verden

Med rolige penselstrøg skildrer Colm Tóibín en irsk kvindes erotiske modning og rejse til USA i 1950’erne. Han kæder med sikker hånd de små, nære iagttagelser sammen med det store overblik og skaber ”et fint og indlevet kvindeportræt.” [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Michael Bach Henriksen 27-07-2011

At rejse ud og drage bort

Med en fornem psykologisk realisme skildrer Toibin en ung irsk immigrantkvindes modningsproces i New York. Beskrivelserne af de menneskelige relationer og eksistentielle valg, et liv består af, fremstår knivskarpe. [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 24-06-2011

Fanget mellem to kulturer

Det raffinerede anslag, det spændstige sprog og de levende stemningsbilleder bærer historiens drama i denne "besnærende dannelsesroman" af irske Colm Tóibín, der ellers ikke rummer noget stort anlagt handlingsforløb. På mesterlig vis er det lykkedes den danske oversætter Jørgen Nielsen at fange den 'på én gang forventningsfuldt spændte og melankolske tone'. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jakob Levinsen 25-05-2011

Stilen af i går

Colm Tóibín har skrevet en roman, der til forveksling ligner "et stilbevidst sofastykke", oser af 'bittersød nostalgi og formfuldendt skrivekunst' og låner mere end rigeligt fra Henry James' litterære værktøjskasse. Manglen på nutidigt perspektiv gør den uvedkommende og uden det store bid. [Kort referat]

67/100
B
Glimrende anmeldelse fra Bogtanker
anmeldt 29-02-2024
En virkelig god læseoplevelse