I Miles omkreds af Ali Smith

Spar op til

76 kr.

62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

I Miles omkredsaf Ali Smith

Forestil dig at du har inviteret nogle venner til middag og en af dem tager en fremmed med som gæst. Det er fint nok. Han virker flink og sympatisk. Forestil dig så at denne fremmede halvvejs gennem middagen rejser sig fra bordet går ovenpå og låser sig inde på et af værelserne. Og nægter at komme ud. Det er lige præcis hvad Miles Garth gør under et middagsselskab i Londons hippe middelklasse-forstad Greenwich. Han er den mystiske gæst som aldrig går. Forestil dig at han bliver derinde i månedsvis ja for evigt. Den fortvivlede værtinde vil ikke ødelægge døren men skriver om sagen i sin faste avisspalte og snart samles en fascineret folkemængde uden for huset. Miles er blevet Milo og har fået kultstatus. Han har sat noget i gang som ingen ved hvad betyder. Men hvem er Miles? Gradvis får læseren indblik i små næsten usynlige hændelser fra hans tidligere liv som har drejet andres liv i en ny uforudset retning. I MILES OMKREDS (originaltitel There but for the 2011) blev valgt som årets bedste roman i Guardian. Den engelske presse skrev bl.a.: Legende humoristisk alvorlig lysende intelligent og dybt bevægende Guardian. Denne dybt tilfredsstillende roman formår det sjældne kunststykke at være fjerlet og alvorlig på samme tid. Literary Review. En forførende ode til menneskelige forbindelser pebret med eksistentiel undren og virtuos ordleg. Time Magazine Ali Smith (f. 1962) debuterede i 1995 med den prisbelønnede novellesamling Free Love and Other Stories. Hun har været finalist til Booker-prisen og Orange-prisen to gange og blev tildelt Whitbread-prisen for romanen The Accidental (dansk oversættelse En fremmed flytter ind 2006). På dansk udkom senest romanen Pige møder dreng (2008).
62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "I Miles omkreds" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Gertrud Højlund 20-09-2013
Sproget er gavmildt, livligt og poetisk

Gæsten, der blev

En stor roman om en middagsgæst, som låser sig inde i et værelse i værtsparrets hjem. En historie, hvor man på vej gennem kringelkroge og manerer belønnes med sprogbilleder, som 'rammer kroppens bløde steder og fremkalder taknemmelige suk.' Sproget er livligt, poetisk og gavmildt. Man bliver ikke som læser taget ved hånden; bogen er snirklet skrevet og har insisterende tyngde. Til tider virker det unødvendigt kringlet, men man skal blot overgive sig og stole på, at det hele giver mening hen ad vejen. Den kræver meget af læseren, men til gengæld giver den endnu mere igen. Så hold ud! [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 03-09-2013
Dybt original, befriende anderledes, heftigt anfægtende ... bør læses i miles omkreds

En fremmed flytter ind

Umiddelbart inden crème brûléen forlader Miles Garth et middagsselskab og låser sig inde i et af værtsparrets gæsteværelser, hvor han forbliver i adskillige måneder. Så enkel og alligevel abstrakt og allegorisk er handlingen i Ali Smiths 'dybt originale, befriende anderledes og heftigt anfægtende' roman om en fordomsfuld engelsk overklasse. De samtaler, som foranlediger Miles til at forlade bordet, gengives i løbet af romanen, og det er både ubetaleligt morsomt og dybt skræmmende, når Ali Smith lader gæsterne sludre løs. Den danske romantitel er endnu mere fængende end den engelske, og hele den vidunderligt tvetydige og dobbeltbundede roman med dens 'rim, ordspil og fornøjede leg med grammatikken' er heldigvis fremragende oversat til dansk. 'Den bør læses i miles omkreds.' [Kort referat]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Niels Houkjær 26-10-2013
En enerverende ordleg

En enerverende ordleg

Der er noget enerverende ved skotske Ali Smiths 'evindelige ordspil og verbale underfundigheder', som sammen med sangtekster, remser og limericks truer med helt at destruere den ellers ganske spændende historie om en mand, der låser sig inde i en anden families gæsteværelse og bliver der i måneder. Anmelderen havde ikke held til fuldt og helt at gennemskue romanens konstruktion, men andre er velkomne til at forsøge sig. [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Bettina Heltberg 24-08-2013
Langstrakt og dybt omstændeligt filosofisk