Modne kvinder af Bo Østlund

Spar op til

44 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Modne kvinderSamtaler om livets patinaaf Bo Østlund

24 kendte danske kvinder i alderen 50 til 84 år fortæller i ’Modne Kvinder’ om livet efter de 50 i hudløst ærlige samtaler. Det opsigtsvækkende værk blev årets mest omtalte bog i efteråret 2017.
I den største samtalebog om og med kvinder til dato står to dusin af landets modigste, klogeste og mest spændende kvinder klar til uden filter at fortælle deres helt private historier.
De deler generøst ud af mere end 1500 års samlet livserfaring i et magisk værk om kærligheden, begæret, mændene, børnene, følsomheden, karrieren, selvværdet, forfængeligheden, ungdomsfikseringen, singlelivet, parforholdet, skilsmisserne, overgangsalderen, kroppens forfald, alderdommen, troen, døden - og meget, meget mere.
Det er samtaler uden filter fyldt med visdom og selverkendelse om glæder og sorger, forventning og angst, drøm og virkelighed, krig og kærlighed - og om livets dans med engle og dæmoner.
I ’Modne Kvinder’ deltager bl.a. Hella Joof, Anne Dorte Michelsen, Jytte Abildstrøm, Vibeke Windeløv, Majbritte Ulrikkeholm, Anette Støvelbæk, Mette Bock og Lisbet Dahl.
’Modne Kvinder’ er den største, stærkeste, mest følsomme, mest rørende og mest overraskende samtalebog, der nogen sinde er lavet om og til kvinder. Og årets mest overraskende bog er den perfekte gave til din mor, din søster, din veninde – eller til dig selv.
'Modne Kvinder' er efterfølgeren til den stærkt anmelderoste bestseller ’Modne Mænd’ som blev den mest omtalte bog i 2016. ’Modne Mænd’ fik bl.a. fem hjerter i Politiken.
Forfatteren Bo Østlund har tidligere udgivet 20 bøger om kendte og ukendte danskere, og de handler alle om menneskers skæbner og drømme.
Dette 472 sider store værk, som rummer helt nye portrætter af samtlige medvirkende, udgives af Forlaget Heatherhill, som ud over 'Modne Mænd' bl.a. har stået bag Østlunds storværk ‘Skilleveje’, hvor 28 kendte danskere fortalte om deres barndom.
*
Kristeligt Dagblad:
'En interessant interviewbog, der gavmildt deler ud.'
Weekend-Avisen:
'Bo Østlund er en god, opmærksom og respektfuld lytter.'
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Modne kvinder" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 19-10-2017
En interessant interviewbog ... der gavmildt deler ud

Det handler om at turde nogle ting

Sidste år udgav journalisten Bo Østlund en bog om modne, kendte mænd. Nu følger så kvinderne i endnu en interessant interviewbog, hvor de gavmildt deler ud af livserfaringer [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Marta Sørensen 22-12-2017
Bo Østlund ... er en god, opmærksom og respektfuld lytter
Man skal vade gennem kilometer af triviel genfortælling, før man kommer til de små øer af interessante observationer og afsløringer

Man kan ikke mere gå i hotpants

[Fem-dobbelt anmeldelse] Mænd og kvinder, mest af den halv- eller helkendte slags, taler sig varme ind i den gode nat, med råd og refleksioner over alt fra personlige tragedier til plastikkirurgi. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
33/100
P
i Politiken
anmeldt af Ditte Giese 04-11-2017
Virker desværre ugennemarbejdet, og det skæmmer læseoplevelsen
Der bliver aldrig spurgt ind til eller uddybet omkring de svære ting